Kendte10. juli 2023

Peter Aalbæks nyeste værk: Cool eller konkurs?

Den 67-årige filmmager gør gavn i Herfølge, hvor han har brugt alle sine millioner på samfundet Lillesyd, hvor man hjælper hinanden
Peter Aalbæk
Syd for Køge ved Herfølge er filmproducenten i gang med at bygge en by. – Det er der sgu ikke mange, der har gjort. Vi har taget en flad mark i en dødssyg lille flække, fortæller 67-årige Peter Aalbæk om projektet Lillesyd, som har kostet ham alle hans penge, men betaler igen med kærlighed og nærhed.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Peter Aalbæk sælger det hele

Skolen står der. Eleverne er glade. Butikken og pizzeriaet er også i fuld gang. Og de første beboere er flyttet ind i Lillesyd.

Byen er Peter Aalbæks nyeste idé. Og her han har investeret alle sine penge.

– Det her har tømt kassen, men der er noget smukt i, at det skal blive til noget, for ellers er jeg bare konkurs, siger Peter Aalbæk.

Peter Aalbæk
– De er her bare for hyggens skyld, siger Peter Aalbæk om gederne, som hver weekend underholder mange familier, der besøger Lillesyd.
 Foto: Martin Høien

– Mange andre på min alder sidder og samler penge sammen, men hvorfor? Fordi de så kan drikke en dyr flaske rødvin. Og samtidig føler de, at verden kører rundt om ørene på dem, og de er lidt ulykkelige, lyder det fra den evigt bramfri ”Ål”.

– Mænd i min alder kan ikke finde ud af ikke at være til gavn nogle steder. Jeg føler, jeg er til gavn her, hvor jeg laver noget, som kan hjælpe nogle.

Gi’ og få

Den lille økologiske landsby ligger ved Herfølge syd for Køge – og rummer et område på 45 hektar. Lige nu bor der 25 indbyggere i Lillesyd. Men på sigt er det planen, der skal bo 5.000.

– Med tiden vil vi lave alt fra en vuggestue til et hospice. Det er ikke en protest imod det etablerede samfund, men bare for at se, om vi kan lave nogle tilbud, som er lidt anderledes og ikke nødvendigvis dyrere, siger Peter Aalbæk.

Peter Aalbæk
I Lillesyd er der ingen arbejdsweekender eller krav om at bidrage. Men det er Peters opfattelse, at alle gerne giver en hånd med.
 Foto: Martin Høien

– Vi skal have nærheden tilbage. Jeg kan mærke, at alle faktisk søger en eller anden form for nærhed.

I Lillesyd er reglerne få. Men hvis man giver, så får man også.

– Tanken er, at vi også vil aktivere alle os gamle i stedet for, at vi går til yoga og fransk for viderekomne.

– Når vi er fuldtallige vil der måske bo 1.000 pensionister her, og så kan tre ingeniører gå og passe vores eget fjernvarmeanlæg, og et par pensionerede skolelærere kan hjælpe nede i skolen.

Peter Aalbæk
Han har selv boet i kollektiv i mange år og er vild med nærhed og fællesskabsfølelsen.
 Foto: Martin Høien

– Og alle kan jo snitte kål og kartofler til fælles måltider, forklarer filmmageren.

Og det er alt sammen en investering i ens egen fremtid.

– Hvis man investerer 500 timer i fællesskabet, så er der også nogle, der skubber deres kørestol om 10-15 år, forsikrer Peter.

Sjofel kantinemutter

Hver dag sætter Peter Aalbæk sig i toget mod København – 36 minutter senere lander han på Hovedbanegården og hopper på cyklen mod filmselskabet Zentropa, hvor han stadig arbejder – men:

– Jeg laver ikke en skid! udbryder ”Ålen”.

Han var selv med til at starte Zentropa – og ejer det også stadig, men direktørposten er givet videre.

– Det er den ultimative hævn at have mig til at gå som en kastreret tyksak, siger Aalbæk, som selv har bedt om at blive fyret tre gange uden held.

Derfor har han nu overtaget kantinetjansen.

– Jeg er kantinemutter hver anden fredag og laver mad til personalet.

Jeg er den eneste, der stadig er sjofel. Det sørger jeg for at levere. Og jeg er da ikke blevet fyret endnu, ler kantinemutter Aalbæk.

Han har selv boet i kollektiv i mange år og er vild med nærhed og fællesskabsfølelsen.

– Vi kan også have et beredskab ved børns sygdom. Og der er en ekstra hånd i skolen, så der er et øje på hvert barn.

– Det er også godt for os gamle at blive brugt, i stedet for man rejser seks gange om året, fordi ens liv er så tomt, mener ”Ålen”.

På hat med højrefløjen

Aalbæk håber, at byggetilladelserne er på plads, inden året er omme, og at de første huse står klar i 2024.

Han har allerede bygget byens hjerte som udover skole, pizzeria og butik består af et forsamlingshus.

– Så kan folk se, det ikke bare er en hyperventilerende filmproducent, der skulle ud og materialisere sig selv som et godt menneske. Men at der er mere i det, forklarer spradebassen.

Han elsker livet i Lillesyd. Det er her han vil blive gammel og dø.

Peter Aalbæk
Peter hjælper også til i Lillesyds butik. – Vi laver færdigretter, som folk kan købe med hjem. Det er god hjemmelavet mad.
 Foto: Martin Høien

Men han håber, der går nogle år endnu, for der er stadig masser af liv i provokatøren, selv om hans nyeste projekt er meget politisk korrekt.

– Jeg går ofte rundt med en kasket hernede, hvorpå der står Nye Borgerlige – bare for at hidse folk op. Jeg gik med en fra Dansk Folkeparti, men det hidser ikke folk op mere. De er blevet for stuerene, gnægger sjællænderen.

Gi’r ungerne kniven

– Hej Annelise, siger Peter Aalbæk, da han møder sit syvårige barnebarn, der er ved at bygge en hule sammen med en skolekammerat.

– De får en sav og en kniv, når de er fem år gamle, så de kan lære at bruge det, og der er ingen der er kommet til skade endnu, siger Aalbæk.

Alle hans seks børn bor, arbejder eller går i skole i Lillesyd.

– Min svigermor på 91 bor her og Halfdan, som er fire måneder bor her. Så vi er fire generationer i hvert sit hus.

Han elsker den nærhed, det giver.

– Er du sindssyg, man har brug for hinanden – og det gælder begge veje. Det er en rigdom at mærke slægten omkring sig, mener Peter.

– Det er for at minde folk om, at hvis man snakker rummelighed, så gælder det også højrefløjen.

Det nytter ikke, det kun er homoseksuelle og folk med en anden hudfarve, vi skal rumme, siger ”Ålen”, som elsker at provokere – og at blive provokeret.

Brændes på bålet

Indtil videre er der dog ingen, der er blevet provokeret af hans økologiske by.

Naboerne har ikke klaget – og kommunen ser også positivt på projektet.

Det er Peter Aalbæk glad for.

Peter Aalbæk
– Hej Annelise, siger Peter Aalbæk, da han møder sit syvårige barnebarn, der er ved at bygge en hule sammen med en skolekammerat.
 Foto: Martin Høien

– Det skal nok blive til noget, det er bare spørgsmålet, om det er imens, jeg har penge til at betale mine regninger.

– Det har jeg året ud, så er jeg konkurs, men det har jeg prøvet før. Man bliver heldigvis ikke henrettet af det på Køge Torv, siger han.

– Jeg skal dø her og brændes på et bål, siger han og slår ud med armene og peger på sit Lillesyd.

Sponsoreret indhold