
Peter Ingemann afslører ups'er på tv: Det siger jeg ikke!

LÆS OGSÅ: Peter Ingemann: - Jeg har haft hele seks hæmorider
Søndag aften løb det andet afsnit af TV 2-programmet "Ingemann og Østkysten" over skærmen, hvor en halv million danskere så med.
Og her lagde vakse seere måske mærke til, at underteksterne til introen ikke stemte helt overens med det, der i virkeligheden blev sagt.
I hvert fald afslører tv-værten Peter Ingemann den lille ups'er på sin Instagram-profil.
- Lige en lille ting, inden jeg får fat i ØRERNE på dem, der laver underteksterne på TV 2, skriver Peter Ingemann i sit opslag og fortsætter:
- I min intro til programmet, der hvor jeg som 16-årig kommer kørende på knallert, der siger jeg "Ok, cut bare!". Jeg siger ikke, som der står på teksten "fuck dig!".

Tv-værten undskylder derefter for fejlen og forsikrer, at det bliver rettet. Han forklarer derudover, at vendingen "cut bare" er en reference til filmen "Op på fars hat", der er fra slutningen af 80'erne, hvor klippet med den unge Ingemann på knallert også er optaget.
"Ingemann og Østkysten" kan ses søndage klokken 20 på TV 2 og TV 2 Play.
Se opslaget herunder:

