Peter Mygind bekræfter brud: Sat på plads
Tennis er en gentlemansport, men den er ikke for sarte sjæle. Slemt til skade kan man i hvert fald nemt komme, når man ifører sig de sportstøjet og tager ketsjeren i hånden.
Det har Peter Mygind også måtte sande, efter en tur på tennisbanen har kostet ham en brækket tud og en tur på skadestuen.
- Jeg har fået at vide, at den var brækket. Så jeg har fået syv bedøvende sprøjter, og så har de brækket den tilbage på plads. Og det var ikke rart, fortæller han til Ekstra Bladet.
"Sommerdahl"-stjernen forsøgte at nå en bold, der tilsyneladende var en tand for langt ude af rækkevidde.
Det resulterede så i seks sting i ansigtet og et tarveligt tryk på trynen for at få den tilbage på plads.
Trods de ubehagelige smerter, så takker han personalet på Hillerød Hospital for at hjælpe med at sætte ansigtet tilbage i vater.