KendteI går

Peter Mygind ringede til Jytte Abildstrøm: - Jeg havde glemt, hun var død

For en kort stund glemte Peter Mygind, at hans mor Jytte Abildstrøm var død, og derfor fik hun et opkald fra ham
Peter Mygind er i dag 61 år gammel, og han er aktuel i serien "Sommerdahl", der kører på sin sjette sæson.
Peter Mygind er i dag 61 år gammel, og han er aktuel i serien "Sommerdahl", der kører på sin sjette sæson.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Det sidste farvel til Jytte Abildstrøm

2025 nåede kun at være to dage gammel, før hele Danmark mistede en af vores absolut største skuespil- og teatermennesker, Jytte Abildstrøm.

Ud over at være en kæmpe stjerne var Jytte Abildstrøm også mor til skuespiller og "Sommerdahl"-aktuelle Peter Mygind, og selvom det er over 20 dage siden, hans mor døde, har han ikke helt opfattet det endnu.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Jeg ringede til hende i går (torsdag, red) og havde glemt, at hun var død. Min mors bortgang vil jo sidde i mit hjerte resten af mit liv.

Tiden må også være hård lige nu for Mygind. Han har tidligere fortalt til SE og HØR, at han og hans bror er i gang med at få styr på alle de praktiske ting efter dødsfaldet.

- Vi har fået bisat vores mor, som jo blev en meget smuk dag, men også en hård dag. Min mor var et offentlig menneske, så min sorg er jo en del af Danmark, men det er også, fordi der er så meget kærlighed til min mor.

- Samtidig med at der er sindssygt mange praktiske ting, når man mister en. Og det er kun min bror og mig, som står for alt det. Så det har også været hårdt midt i sorgen - vi er ved at tømme min mors lejlighed - at skulle stå og tage stilling til hendes karakterbog fra ottende klasse. Skal man gemme den? Så vi er midt i et kæmpe oprydningsarbejde og skal gemme nogle ting.

Sponsoreret indhold