Peter Warnøe færdig i Nordic Eye: Trækker sig

LÆS OGSÅ: Genoveva Casanova sletter alle spor af Danmark-besøg
Peter Warnøe er fortid i Nordic Eye.
Det skriver Berlingske, som har set en mail, der er sendt ud af fonden til dets 400 investorer.
I mailen lyder det, at den danske erhvervsmand i oktober sidste år ønskede at reducere sit tidsforbrug på ”dag-til-dag-operationer” hos Nordic Eye”.
– Som et resultat er Nordic Eyes partnere blevet enige med Peter Warnøe om, at han forlader Nordic Eye, og at han ikke længere vil være aktionær, står der ifølge Berlingske i mailen, som fonden har sendt ud.
Peter Warnøe skal ifølge avisen heller ikke sidde i bestyrelsen hos Bellabeat i fremtiden.
Mandag aften har Warnøe på Facebook bekræftet nyheden.
– Jeg har i dag meddelt vores investorer, at jeg efter eget ønske træder ud af Nordic Eye både som ansat og som investor.
I Facebook-opslaget lyder det desuden fra Peter Warnøe, at han har brug for en ”time-out”.
– Jeg gik allerede på nedsat tid for nogle måneder siden. Måske bliver min pause kort, men den er ikke desto vigtig for mig selv.
– Jeg blev 60 for nylig, jeg har været fokuseret på Nordic Eye i en del år og har brug for nu lige at samle mine tanker omkring mine næste mange forhåbentligt spændende erhvervskapitler.