Kendte16. september 2020
Petra Nagel er gravid
Indenunder masken smiler jeg rigtig meget, lyder det fra den 36-årige tv-vært
Foto: Dan Mariegaard
Petra Nagel går og glæder sig til foråret, hvor hendes lille familie får et nyt medlem.
Det skriver "Go Aften Live"-værten i et opslag på Instagram.
"Vi bliver 4 til foråret," lyder det.
Nagel, som har dannet par med Asbjørn Munk siden 2016, har allerede en søn, som blev født under stor opmærksomhed i 2018.
Dengang medvirkede hun i DR-programmet "Petra får en baby", hvor fødslen blev vist på landsdækkende tv.
Den 36-årige tv-værtinde er efter coronreglernes foreskrifter iført mundbind under sin scanning, som man ser på billedet. Men under masken er der altså masser af store smil.