Kendte28. oktober 2021

PewDiePie erkender misbrug efter nazi-skandale

Den svenske YouTube-stjerne PewDiePie indrømmer, at han var afhængig af alkohol
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/pewdiepie.jpg
 (Foto: Aller)

Det er ikke altid nemt at være en af de største stjerner på de sociale medier.

Det måtte den 32-årige svensker Felix Kjellberg, bedre kendt som PewDiePie, erkende, da han tilbage i 2017 i den grad kom i modvind.

Han fik her sin aftale med Disney-selskabet Maker Studios opsagt.

Opsigelsen bundede angiveligt i, at PewDiePie delte videoer med sine mere end 100 millioner følgere på sin Youtube-profil, hvori der indgik nazi-relaterede materiale. Det skrev The Wall Street Journal.

Det var utvivlsomt en hård periode for youtuberen, og han endte i et alkoholmisbrug.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Det fortæller han i en YouTube-video.

- Jeg drak whisky hver eneste dag, og jeg indså, at jeg var afhængig, da jeg prøvede at skære ned og mærkede, hvor svært det var, siger han.

Han brugte det som et middel mod stress og angst, han opbyggede i forbindelse med det store arbejdspres og de noget kedelige kontroverser.

Stjernen fortæller også, at det føltes som om, at han hjerne på en måde blev trænet til at tænke, at der ville ske noget forfærdeligt med ham. Nogle tanker der i dag heldigvis er fortid.

- Det virkede uundgåeligt. Nu er jeg et sted i livet, hvor alt er fint. Men det kan hurtigt gå ad helvedes til meget hurtigt, og jeg har set det ske.

I videoen fortæller han, at da han lykkedes med at komme af med alkoholafhængigheden, blev den afhængighed byttet ud med en anden.

I den efterfølgende periode var verdens måske største youtuber nemlig afhængig af nikotinplastre. En last der heldigvis i dag også er fortid.

- Jeg drak, fordi jeg var stresset, og det var først, da jeg havde arbejdet mig igennem følelserne, at det lykkedes mig at skære de ting fra, siger han i videoen.

PewDiePie siger også, at hans åbenhed kan hjælpe andre til at erkende sine egne afhængigheder og søge hjælp for dem.

Stjernen har i skrivende stund 110 millioner brugere, der abonnerer på hans YouTube-konto, hvilket gør ham til den mest fulgte af alle youtubere i verden.

Sponsoreret indhold