Phil Spectors liv på kanten: Musikgeni og morder
Be my, be my baby … Rigtig mange kan stadig nynne med på kæmpehittet, som The Ronettes sang i 1963.
Med dette pophit blev en helt ny lyd født – det, man kalder “wall of sound”. Og bag det hele stod musikproduceren Phil Spector.
Artiklen fortsætter under billedet ...
“Be my baby”, sang pigegruppen The Ronettes i 1963, og bag hittet stod Phil Spector. Han giftede sig i øvrigt med gruppens forsanger Veronica Bennett, som i dag er 77 år. I gruppen var også hendes søster Estelle Bennett og deres kusine Nedra Talley. (Foto: Ritzau Scanpix)
Historien om ham er både bizar og blodig. Phil Spector døde 16. januar – 81 år gammel – i et californisk fængsel, hvor han afsonede en dom for drabet på skuespilleren Lana Clark. Forinden mordet havde han skræmt musikere som Leonard Cohen fra vid og sans med både skydevåben og vildskab.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Phil Spector dræbte Lana Clarkson i sit hjem i Alhambra i Californien. (Foto: Ritzau Scanpix)
Gav The Beatles ny lyd
Spector var 21 år gammel, da han i 1960 startede et pladeselskab og begyndte at skrive og producere musik.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Medlemmerne i The Beatles var uenige om, hvorvidt Phil Spectors bidrag til “Let it Be”-albummet var godt. Men John Lennon var vild med Spector, som producerede Lennons soloalbum “Imagine”. Her er de to sammen i muntert lag. (Foto: Ritzau Scanpix)
Mellem 1961 og 1965 var han manden bag 20 top-40-hits i USA. I 1970 producerede han Beatles’ legendariske sidste album “Let It Be”, hvor han lagde kæmpe strygerarrangementer på blandt andet sangen “The Long and Winding Road”.
Hvad er “wall of sound”?
Phil Spector skabte det, man kalder “wall of sound”. I 1960’erne kunne man kun indspille i ét lydspor på et bånd, så for at give fylde til musikken lod Spector f.eks. tre guitarister og to basister spille på samme tid, og det gav en kraftfuld lydeffekt. Derudover arbejdede han også med ekko på sangene.
Truede Cohen med pistol
Som årene gik, blev det dog også mere velkendt i showbusiness, at Phil Spector var en galning med en forstyrret opførsel. Det siges, at han har holdt en pistol for sangeren Leonard Cohens hoved under indspilningerne til Cohens album “Death of a Ladies’ Man”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Den legendariske sanger Leonard Cohen skulle efter sigende være blevet truet med en pistol af Phil Spector. (Foto: MEGA)
Det er også velkendt, at Phil Spectors liv blev forpestet af stof- og alkoholmisbrug, og han endte med at lave meget lidt i musikbranchen i 1980’erne og 1990’erne.
John Lennons morder fortalte sin kone, at han ville dræbe Beatles-ikonet
Dræbte skuespiller
I februar 2003 blev skuespilleren Lana Clarkson fundet død i Spectors luksusvilla i Alhambra i Californien. Hun havde et skudsår i hovedet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Lana Clarkson var 40 år, da hun blev skuddræbt af Phil Spector i hans hjem i Californien. (Foto: Ritzau Scanpix)
Lana Clarkson havde angiveligt mødt produceren nogle timer tidligere på en natklub.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hele verden fulgte med i Phil Spectors retssag, og det vækkede opsigt, at han under retsforløbet brugte en lang række parykker.
Nogle parykker var mere gakkede end andre. (Foto: Ritzau Scanpix)
Phil Spectors forklaring var, at der var tale om selvmord. Han blev dog set gående fra sit hjem med en pistol, og der kom også en optagelse frem, hvor musikproduceren fortæller, at han tror, han har “slået en ihjel”.
Den berygtede seriemorder The Zodiacs skjulte besked løst
Artiklen fortsætter under billedet ...
Nogle parykker var mere gakkede end andre. (Foto: Ritzau Scanpix)
Den første retssag, hvor han var tiltalt for mordet, var i 2007, men den blev erklæret ugyldig, fordi juryen ikke var enige om, om Spector skulle kendes skyldig.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sådan så han ud i 2019. Uden paryk var det nemt at se, at Spector var blevet en gammel mand. (Foto: Ritzau Scanpix)
I den næste retssag i 2009 blev Phil Spector kendt skyldig i drabet, og han blev idømt en fængselsstraf på 19 år. Den bindegale musikproducer nåede altså at afsone 11 år bag tremmer, før han 16. januar døde – syg med covid-19.
Frygter brutal seriemorder: Går efter hjemløse