Kendte28. juli 2021

Philine er videre efter Bendtner: Flirter med nyt fodboldhug

Landsholdsstjernefrøet Jacob Bruun Larsen har modellens interesse – og har netop været på ferie med skønheden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Knap fire måneder efter hun pakkede sine ejendele og flyttede permanent ud af Nicklas Bendtners hus i Høsterkøb i Nordsjælland, er modellen Philine Roepstorff tilsyneladende klar til at flirte igen.

Og som med forgængeren er det på ny en fodboldspiller, der har vundet hendes opmærksomhed.

SE og HØR kan således afsløre, at den nye flirt i smukke Philines liv er 22-årige Jacob Bruun Larsen, som har spillet på Danmarks U/21-fodboldlandshold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20210715-230001-5_28mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Philines nye interesse er den 22-årige fodboldstjerne Jacob Bruun Larsen, som netop er vendt hjem fra ferie med skønheden. Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge kilder tæt på parret har de flirtet i mere end en måned, men har endnu ingen lyst til at tale om den spæde romance.

– Philine har ingen kommentarer, siger hendes presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, til SE og HØR.

Parret er tidligere blevet spottet sammen i Københavns gader, hvor Philine, 28, formummede sig bag en bredskygget hat for ikke at blive genkendt med sin nye flirt.

Og for nylig vendte de tilbage til Danmark igen efter en flere uger lang ferie sammen under sydens sol.

Tilbage til Tyskland

For Jacob betød sommeren ikke kun en ny kvinde med kærestepotentiale.

Det var samtidig et farvel til den belgiske topklub Anderlecht, som offensivspilleren var lejet ud til – så nu går det tilbage til den tyske klub Hoffenheim.

Bruun Larsen er ikke ubekendt med at danne par med smukke kvinder.

Han har tidligere været kæreste med håndboldspilleren Christina Wildbork, som med en stak vovede billeder på Instagram afslører, at hun er godt skruet sammen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20210531-212312-7_43mb.jpg

Lyngby-opforstrede Jacob Bruun Larsen gjorde en god figur, da Danmarks U/21-landshold nåede i kvartfinalen i EM-slutrunden. Foto: Ritzau Scanpix

Det samme er Philine, som heller ikke er bleg for at vise sine ynder frem på det sociale netværk. Til gengæld har hun holdt interessen for Jacob som en velbevaret hemmelighed.

Selv om de går stille med dørene, følger de hinanden på Instagram.

Til gengæld følger de ikke længere deres ekskærester. Nu har de kun øje for hinanden, og fortiden er lagt bag dem.

Turtelduerne har dog travlt med at like hinandens billeder.

Bendtner også videre

Det er ikke kun Philine, der er kommet videre i relation til det modsatte køn.

Som SE og HØR tidligere kunne afsløre, er Bendtner flere gange blevet spottet med en skønhed, som heller ikke han har været klar til at stå frem med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bendtner_11.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Foto: Philine er fuldstændig færdig med Nicklas Bendtner, 33. Foto: Thomas Laursen

Først nød de is sammen på Rungsted Havn – og senere blev de spottet på Frederiksberg.

SE og HØR var i kontakt med Bendtners nye amour, men hun ønskede ikke at udtale sig.

Sponsoreret indhold