Kendte23. april 2020

Philine får fjernet Bendtner-tatovering: Han fortjener det ikke

Philine Roepstorff har nu besluttet sig for at få fjernet en tatovering, som hylder kæresten Nicklas Bendtner. Han fortjener det simpelthen ikke, mener den labre model
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zulu_awards_2020_tsl_20200213_0578.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Kærestetatoveringer er generelt noget, man skal passe på med. Det må Philine Roepstorff og Nicklas Bendtner nu sande.

Sidste år fik den labre model en tatovering, som skulle hylde hendes fodboldkæreste mere end så meget andet.

Hun fik nemlig skrevet "Lord" i nakken, hvilket er et kaldenavn, som Bendtner har fået gennem årene.

Men nu er det slut med at have de fire bogstaver stående på kroppen. Det ser man i det nyeste afsnit af "Bendtner og Philine".

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-04-23_kl._09.54.28.png
 Foto: Dplay

Nu skal der ikke længere stå "Lord" i nakken på Philine (Foto: Dplay)

- Nu skal den væk, den har været der længe nok. Også gør jeg min mor glad, siger Philine og fortsætter:

- Hun blev meget ulykkelig og synes, at det var det dummeste, bare det at piger får en drengs navn. Jeg kan godt følge hende.

Men mors reaktion er ikke den eneste årsag til, at Philine nu vil have fjernet sin Bendtner-tatovering.

- Jeg synes, at man skal gøre sig fortjent til at stå på min krop, og det synes jeg ikke, han har gjort lige pt., så nu vil jeg bare gerne have den væk, slår hun fast.

I løbet af Dplay-serien har man kunne se, at kendisparret har været inde i lidt af en krise, da Bendtner var Philine utro. Det er formentlig en af grundene til, at tatoveringen nu skal fjernes.

Og faktisk er Philine slet ikke sikker på, at den tidligere landsholdsspiller opdager, at den er væk.

- Hvis han ikke opdager det, er det fordi, han ikke sætter pris på den, lyder det koldt fra Philine.

Se klippet her:

Sponsoreret indhold