Philine Roepstorff sælger ud: Køb mine "meget dyre" ting
SE BILLEDERNE: Her er Philines frække bror
Et nyt kapitel står for døren for den 30-årige Philine Roepstorff, der lige om lidt forlader Danmark for at flytte til England med kæresten Jacob Bruun Larsen.
Den 24-årige Jacob skal nemlig over og spille fodbold i den engelske klub Burnley, og i den forbindelse har parret altså valgt at flytte sammen til Manchester-området.
Det er jo som bekendt ingen hemmelighed, at frøken Philine er en modeglad kvinde, og det er således sikkert at antage, at hun er indehaver af ikke så få lækre sager inden for både sko, tøj og tasker.
SE VIDEOEN: Her er hendes fede lejelejlighed i København
Det er desværre ikke det hele, den labre influencer kan slæbe med til Manchester, så nu har hun valgt at sælge stort ud af sine ting.
Det sker på Instagram, hvor hun i en lang række stories har delt opslag med sko, tasker, tøj og interiør, som nu er til salg - hvis du altså har råd!
For det er absolut ikke billige sager, der sælges ud af.
Philine sælger blandt andet sin "meget dyre" Miu Miu-pelsjakke til den nette pris af 9000 kr.
Du kan også blive den lykkelige ejer af en Dior-jakke til 5000 kr., og hvis du kommer med det helt rigtige bud, kan du blive indehaver af Philines Celine-jakke, som hun "måske" sælger.
Der er dog også sager i den billige ende.
Det sælger hun
Channel-taske til 42.000 kroner.
Channel-trøje til 21.000 kroner.
Designerstol til 19.000 kroner.
Channel-bukser til 9000 kroner.
Miu Miu-pelsjakke til 9000 kroner.
Balenciaga-støvler til 8000 kroner.
Bottega-taske til 7500 kroner.
Alaïa-taske til 6200 kroner.
Channel-hårbånd til 5000 kroner.
Dior-jakke til 5000 kroner.
Channel-sko til 3500 kroner.
Magda-kjole til 3500 kroner.
Balenciaga-nederdel til 3500 kroner.
Max Mara-jakke til 3000 kroner.
Kærestens Louboutin-sko til 3000 kroner.
Balenciaga-sko til 2900 kroner.
Dolce & Gabbana-bukser til 2500 kroner.
Valentino-taske til 2000 kroner.
Onesize jakke til 2000 kroner.
Attico-nederdel til 1900 kroner.
YSL-taske til 1500 kroner.
Dolce & Gabbana-bodysuit til 1500 kroner.
Gestuz-jakke til 1000 kroner.
Kærestens Amiri-bukser til 1000 kroner.
Kærestens Balmain-bukser til 900 kroner.
Kærestens Amiri-bukser til 900 kroner.
Kjole til 900 kroner.
Bomulds outfit til 800 kroner.
Kærestens Dsquared2-bukser til 800 kroner.
Kærestens Dsquared2-sko til 800 kroner.
Balenciaga-sko til 700 kroner.
Dolce & Gabbana-nederdel til 600 kroner.
Dolce & Gabbana-sko til 600 kroner.
Diesel-bukser til 500 kroner.
Kilde: Philine Pi Roepstorffs Instagram
Philine har nemlig også gjort sig den ulejlighed at sælge noget af kærestens tøj. Således kan du komme til at gå rundt i Jacob Bruun Larsens ikke-brugte G-Star-bukser til sølle 200 kr.
Philine sælger også en sort Chanel-taske til den imponerende pris af 42.000 kroner.
Men det er altså penge givet godt ud, for som flere af fruerne fra "The Real Housewives of Beverly Hills" har sagt adskillige gange i løbet af seriens 12 sæsoner, så er tasker fra mærker som Chanel og Hermès altså kun noget, der stiger i værdi.
Philine Roepstorff i krise over følgerflugt: - Jeg er så forvirret
Apropos så har Roepstorff ikke sin Birkin-taske til salg i denne omgang.
Får Philine solgt alle sine sager, så kan hun ende med at køre mindst 172.000 danske kroner lige ned i lommen, inden hun rejser til UK.
- Vi leder efter fuld tid de næste par dage efter et sted at bo, så undskyld hvis jeg ikke er så meget på min telefon, lyder den seneste melding fra Philine til sine Instagram-følgere.
- Vi skal også lukke vores hus i Tyskland ned, tilføjer hun.