Kendte16. maj 2020

Phillip Faber får nyt job

Chefdirigenten fra DR har fået nyt job som tv-komponist til ny serie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/phillip-faber.png
 Foto: Gregers Overvad

Hele Danmarks yndlingsdirrigent, Phillip Faber, har fået sig et nyt job. For første gang nogensinde har han skrevet musik til en tv-serie.

Det skriver DR.

Phillip Faber i coronakrisen vundet danskernes hjerter med sine imponerende bevægelser og ikke mindst musikalske evner med DRs "Fællessang - hver for sig".

Denne gang bliver der dog ikke meget fællessang over musikken, som dirrigenten har skrevet til den nye DR-serie "Grænseland", der har premiere søndag den 17. maj.

Det drejer sig nemlig om titelmusikken samt underlægningsmusikken til serien, og det er således første gang, at den konservatorieuddannede komponist har skrevet musik, der ikke er tiltænkt en koncertsal.

- Det startede egentlig med, at producenten bag "Grænseland" først spurgte mig, om jeg kunne arrangere og hjælpe med at inkorperere fire danske sange i serien, siger Phillip Faber til DR.

Den nye serie, der sendes i fire dele, skal blandt andet markere 100-års jubilæet for, at Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark.

Musikken er løbende blevet indspillet af DR Pigekoret, en særlig strygekvartet, der er lavet til lejligheden og naturligvis Phillip Faber selv på klaver.

Første afsnit af serien kan ses på DR1 søndag 20.00.

Sponsoreret indhold