Pia Kjærsgaards lykke: Ny hund er flyttet ind
Pia Kjærsgaard bliver vækket om natten af en lille ny, der skal have omsorg og ud at tisse.
Det er den ruhårede gravhund Sonja på 10 uger, der er flyttet ind hos politikeren.
- Så har vi igen hund i huset, skriver Pia Kjærsgaard til et billede af hende og lille Sonja, som sidder og krammer - beskeden er ledsaget af et rødt hjerte og en emoji med hjerter i øjnene, og der er altså ingen tvivl om, at Pia er lykkelig for den lille ny.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sonjas forgænger, Rikke, døde for knap et år siden, hvilket var en stor sorg for stifteren af Dansk Folkeparti, men nu er der altså endnu engang glæde i det lille hjem.
Pia Kjærsgaard viser blandt andet sin glæde med hashtags, der lyder:
- Skønt med hund igen. Vil du have en ven i politik, så få dig en hund. Menneskets bedste ven.
Flere kendisser har ønsket Pia Kjærsgaard tillykke med den lille hund. Både Hella Joof og hundeelskeren Linse Kessler har sendt hjerter i politikerens retning, mens Trine Gadeberg skriver det, de fleste tænker, når de ser Sonja:
- Så kær.