Kendte2. september 2016

Piger spiser verdens stærkeste chili – og det ender IKKE kun i tårer

Et par amerikanske piger var så dumme at kaste sig over verdens stærkeste chili, den såkaldte Carolina Reaper. De unge piger kapitulerede hurtigt og kæmpede efterfølgende med både tårer, bræk og åndedrætsbesvær. Se den vilde video her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chili_front.jpg
 Foto: YouTube

Der er én ting, som disse amerikanske kvinder formentlig ALDRIG vil gøre igen: Nemlig at spise verdens stærkeste chili.

Forleden forsøgte de to veninder fra New Jersey, USA nemlig at indtage en Carolina Reaper – verdens stærkeste chili – men de slap bestemt ikke fra måltidet uden problemer.

Der gik ikke nemlig ikke mange sekunder, fra 22-årige Sabrina Stewart og 18-årige Lizzy Wurst havde spist den stærke vare, til smerterne ramte dem som et godstog.

De både græd, skreg, kastede op og hyperventilerede – og det ser også ud som om, at den ene af pigerne til sidst er så hårdt ramt, at hun får et astmatisk anfald.

I hvert fald ser man hende ligge i en seng med ilt lidt senere i den lidt over fire minutter lange video.

Carolina Reaper-chilien er bestemt heller ikke for sarte sjæle. På den såkaldte Scoville-skala ligger Carolina Reaper-chillien helt i top med 2,2 millioner Scoville. En typisk rød chili ligger ”kun” på cirka 30.000.

Se videoen her:

Sponsoreret indhold