Kendte20. januar 2020

Pilou Asbæk til SAG Awards: Kiks på live-TV

Den danske skuespiller talte over sig, da han gik på den røde løber til SAG Awards
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/23615702-7906273-image-m-40_1579489081054.jpg
 Foto: People TV

En af de få danskere, der havde fået en invitation til den fornemme fest, var Pilou Asbæk.

Og det amerikanske ugeblad People interviewede "Game of Thrones"-stjernen under deres live TV-dækning af den røde løber, og skærmtrolden viste, at han måske ikke er så vant til at blive interviewet på amerikansk TV.

De to People-reportere talte med den 37-årige skuespiller om slutningen af "Game of Thrones", som skuffede mange af seriens trofaste fans.

- Ved I, hvad jeg hører mest nu? Hvorfor f*ckede I ottende sæson op?, lød det bramfrit fra Asbæk.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/23615700-7906273-image-m-43_1579489228669.jpg
 Foto: People TV

Hovsa! Pilou Asbæk var lidt for åbenmundet på live-TV. Foto: People TV

Da "Game of Thrones"-stjernen indså, at han havde brugt F-ordet på amerikansk TV, prøvede han hurtigt at redde den:

- Det ville vi gøre i Europa! I Europa kan man godt sige det, lød det, mens han også undskyldte med, at han døjede med jetlag.

Pilou Asbæk var til SAG Awards, fordi "Game of Thrones" var nomineret i kategorien bedste ensemble i en drama-serie. HBO-dramaet endte dog med at tabe til "The Crown".

Sponsoreret indhold