Pizzabakken er fuld: Guld til Gorm
Kokken og ”Vild med dans”-aktøren Gorm Wisweh havde god grund til at byde konen op til en omgang quickstep, da 2018-regnskabet for anpartsselskabet Gorm Wisweh Holding forleden lå klar:
Resultatet var et overskud på 6,2 mio. kr. og en formue på over 6,5 mio. kr.
Gom Wisweh solgte sidste år størstedelen af sit livsværk, pizzakæden Gorm’s, til den norske fødevarekoncern Orkla, som også ejer KIMs og Odense Marcipan.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sofie Kruuse og Gorm Wisweh dannede par, da 2016-sæsonen af ”Vild med dans” rullede over skærmen. (Foto: Hanne Juul)
De mange penge får ikke den 36-årige bornholmer, som gik i skole med lakridskongen Johan Bülow, til at miste jordforbindelsen.
Gorm og hustruen Charlotte bor fortsat på Vesterbro med deres to børn; i en andelsbolig på beskedne 91 kvadratmeter. Og når børnene Rigmor og Wilhelm skal hentes og bringes, så foregår det som oftest på cykel.