Kendte9. maj 2023

Populært mexicanske band mister 26-årig forsanger i forfærdeligt biluheld

Musikeren Carlos Parra har mistet livet blot 26 år gammel. Det oplyser hans brødre, der spillede sammen med ham i bandet
Carlos Parra blev blot 26 år. Han spillede i bandet Los Parras, men afgik pludselig ved døden i weekenden, efter at han var involveret i et trafikuheld.
Carlos Parra blev blot 26 år. Han spillede i bandet Los Parras, men afgik pludselig ved døden i weekenden, efter at han var involveret i et trafikuheld.
 Foto: Instagram

En tragisk begivenhed har ramt musikmiljøet i det sydlige Nordamerika.

Her har bandet Los Parras, der bland andet består af tre brødre, mistet sin forsanger, den yngste bror, Carlos Parra.

Det skriver the Sun, der beskriver bandet som et mexicansk band, der også havde base i den sydlige amerikanske stat Arizona.

Carlos Parra mistede livet i et slemt færdselsuheld, men det bliver ikke beskrevet hvorhenne.

Bandet spiller såkaldt norteño-musik, der er udbredt i netop det nordlige Mexico og blandt mexicanere i det sydlige USA. Grupperne består her af 3-5 personer og bruger blandt andet 12-strenget guitar.

Det er Parras to brødre, der på bandets Instagram-profil offentliggør dødsfaldet.

– Til alle venner, familie og fans. Det er med et knust hjerte, at vi må informere om vores broder Carlos Parra døde i en bilulykke i går. Hvil i fred lillebror, vi elsker dig, står der i opslaget.

Los Parras er først og fremmest kendt for deres store hit, Ya Te Supere, hvis liveversion har 200 millioner visninger på YouTube.

Carlos Parra efterlader sig sin kæreste, influenceren Lilian Griego, som han havde været sammen med siden 2019.

Sponsoreret indhold