Kendte9 timer siden

Postkort fra Zanzibar: Sebastian Bull tog fusen på Asta

Skuespiller Sebastian Bull havde en sød overraskelse i ærmet, da han og Asta Björk Ivarsdottir landede på Zanzibar forleden
Sebastian Bull Asta Björk nyder hinanden på romantisk kærlighedstur i østafrikansk ferieparadis.
Sebastian Bull og Asta Björk nyder hinanden på romantisk kærlighedstur i østafrikansk ferieparadis.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Vildt kærlighedsår: Sådan gik 2024 for "Vild med dans"-veninderne

Der er sød musik på Zanzibar.

Sebastian Bull og Asta Björk Ivarsdottir ferierer således i de postkortskønne omgivelser på den tanzanianske ø netop nu.

Da parret ankom forleden, havde ”Vogter”-skuespilleren en lille overraskelse i ærmet.

Bulls hjertenskær fyldte 27, og han havde derfor allieret sig med personalet på hotellet, som havde pyntet deres værelse flot op i anledningen af Astas fødselsdag.

- Starten på min fødselsdag var lidt anderledes end hvad jeg plejer, med hele natten brugt på en flyvetur og i en lufthavn, men vi er landet på Zanzibar nu til den sødeste modtagelse fra hotellet arrangeret af min skat.

”Vild med dans”-stjernen har delt billeder på Instagram af flyveturen, fejringen i lufthavnen og det fint pyntede værelse, de ankom til.

Bull har ligeledes delt billeder fra deres romantiske ferie, som ifølge skuespilleren har været mere end tiltrængt efter en periode med fuld fart på.

- At kunne trække vejret dybt, nyde roen og skabe uforglemmelige øjeblikke med min forlovede har virkelig været en gave, skrev han forleden.

Sebastian og Asta forelskede sig hovedkulds i hinanden, da de forrige år dannede par i ”Vild med dans”.

I februar sidste år sprang de således ud som kærester og i december afslørede parret, at de skal giftes.

Frieriet fandt sted i efteråret, mens ”Vild med dans” kørte over skærmen.

Parret forsøgte efter bedste evne at holde forlovelsen hemmelig det første stykke tid og bare nyde den søde nyhed uden at involvere offentligheden.

Af og til glemte Asta dog at tage sin forlovelsesring af, når hun tjekkede ind i ”Vild med dans”-studiet og var undervejs nervøs for, at det skulle slippe ud.

Ingen opdagede dog noget, og de annoncerede således selv forlovelsen på Instagram.

Sponsoreret indhold