Kendte12. marts 2019

"Pretty little liars"-stjerne scorer hovedrolle i "Riverdale"-spinoff

Godt nyt til alle "Riverdale"-fans!
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/lucy-hale.jpg
 (Foto: All Over Press)

Der er udsigt til, at "Riverdale"-universet bliver større! Det lader dog til, at Riverdale bliver byttet ud med New York City - og så får vi lov at følge en helt ny karakter.

Det er en anden velkendt Netflix-skuespillerinde, der har taget hovedrollen i spinoff-serien, som har fået navnet "Katy Keene". "Pretty little liars"-stjernen Lucy Hale, kendt fra rollen som Aria, har nemlig scoret rollen som netop Katy Keene. Det skriver flere medier, og i går lagde hun selv et opslag på Instagram.

- Tak for tilliden i rollen som jeres Katy Keene. Mit hjerte brister, skriver Lucy Hale blandt andet i Instagram-opslaget.

I serien "Katy Keene" følger vi Katy og hendes venner i New York City. Katy vil gerne være designer, og når hun ikke arbejder som "personal shopper" i en luksusforretning, forsøger hun at navigere rundt i venskaber og datingliv i the "Big Apple"

Indtil videre tyder alting på, at der i hvert fald vil være ét velkendt ansigt fra "Riverdale" med i spinoff-serien. Josi McCoy flytter nemlig fra Riverdale til New York, og dermed er skuespillerinden Ashleigh Murray med, når "Katy Keene" bliver en realitet.

Der er endnu ingen officiel premiere-dato, men det kunne meget vel være senere i år.

Sponsoreret indhold