Kendte21. august 2024

"Prinsesse fra blokken"-Simona om misbrug: Det er spild af liv

Prisen for et niårigt langt stofmisbrug har været vanvittig stor. Det er ikke en pris, som hun ønsker at betale længere
Simona Tayanna taler ud om sit lange stofmisbrug i den nye sæson af "Prinsesser fra blokken" på DR.
Simona Tayanna taler ud om sit lange stofmisbrug i den nye sæson af "Prinsesser fra blokken" på DR.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Jeg kunne gå af, når som helst

I ni år har stofmisbruget sat en stopklods for Simona og hendes drømme. Nu har 23-årige Simona Tayanna dog fået nok.

Det fortæller hun i DR's nye sæson af "Prinsesser fra blokken".

- Der er så mange ting, jeg skal, som jeg ikke kan, når jeg tager stoffer, siger hun i sæsonens tredje afsnit.

Simones stofmisbrug startede, da hun var kun 14 år, og da den nyeste sæson af "Prinsesser fra blokken" blev filmet, var hun 23 år gammel.

Med ni år på bagen som stofmisbruger og fire hjertestop i bagagen, er der mange ting, som hun selv mener, hun er gået glip af - og som hun håber, hun stadig kan nå at opleve.

Drømmer stort

Èn af de drømme, som Simona går rundt med, er blandt andet at rejse og opleve verden. Ifølge Simona er stoffer og rejser dog ikke en god kombination.

- Tænk hvis jeg har et misbrug, så skal jeg smugle hætter med til Bali.

- Og hele tiden være afhængig af at skulle have nok, og hvis jeg ikke har nok "hvad sker der så?".

Stofmisbruget har derfor sat en stopper for hende. Hun ønsker ikke at være afhængig af stoffer, når hun sætter sig på en flyver og rejser afsted. I stedet ønsker hun at finde vej ud af sit niårige lange misbrug.

Ligesom Simonas drømme er store, er hendes håb også. Det er på trods af, at Simona i lang tid har kæmpet et brag af en kamp mod stofferne.

I tredje afsnit fortæller hun, at hun på trods af modgang ikke har mistet troen på sig selv. Hun har nemlig både et håb og en stor tro på, at hun en dag vinder kampen mod sit stofmisbrug.

- Jeg tror dybt inde i mit hjerte, at jeg bliver clean en dag.

Sponsoreret indhold