Kendte17. februar 2022

Prinsesse har fået corona: Sådan har hun det nu

Prinsesse Benedikte, søster til dronning Margrethe, er testet coronapositiv. Hun udviser milde symptomer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_hjp8688-1.jpg
 Foto: Hanne Juul

Prinsesse Benedikte, søster til dronning Margrethe, er testet positiv for corona.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Den 77-årige prinsesse udviser kun milde symptomer. Hun opholder sig nu i Christian den 8. palæ på Amalienborg.

Kongehuset fortæller, at det følger sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Planer ødelagt

Sygdommen rammer prinsessen midt i vinterferien, hvor der ellers var lagt flere planer, skriver Billedbladet.

Blandt andet skulle hun fredag aften have været i Folketeatret for at overvære forestillingen "Fra regnormenes liv".

Det må dog vente, til prinsessen igen er ude af sin isolation.

Dronning Margrethe kunne søndag i sidste uge ophæve sin coronaisolation, efter at hun nogle få dage tidligere var testet positiv for corona.

Det er ikke første gang, at det danske kongehus er ramt af coronavirus.

Også kronprinsesse Mary og prins Christian har været smittede i henholdsvis i december sidste år og december 2020.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kronprins Frederik er endnu gået fri, men alligevel var covid-19 skyld i, at han ikke kom til Japan i forbindelse med de olympiske lege sidste sommer.

Han havde nemlig været nærkontakt til en coronasmittet person, oplyste kongehuset. Kronprinsen var på det tidspunkt færdigvaccineret.

Sponsoreret indhold