Priyanka Chopra og Nick Jonas afslører baby-planer
For nyligt kom det frem, at Joe Jonas og hans smukke kone Sophie Turner skal være forældre for første gang. Det har brormand Nick Jonas også planer om.
Sammen med sin skuespillerhustru Priyanka Chopra er den yngste af de tre Jonas Brothers ikke i tvivl om, at de en dag udvider familien.
Det bliver bare ikke lige nu. Det afslører Priyanka i et nye interview med magasinet Tatler, som E! News har fået adgang til.
Her slog den gudesmukke stjerne fast, at hun og Nick har planer om at få børn, men at de også har travlt med arbejde.
- Det her år er ekstremt pakket med det arbejde, som jeg har gang i lige nu, og det jeg skal i gang med i fremtiden, siger Priyanka til E! News.
Artiklen fortsætter under billedet...
Priyanka Chopra og Nick Jonas er uden tvivl et af de hotteste par i Hollywood (Foto: MEGA)
På trods af en pakket kalender er Priyanka Chopra dog fast indstillet på, at hun en dag vil stifte sin egen familie.
- At lave min egen familie er meget vigtigt for mig, og det har det altid været, siger hun og fortsætter:
- Det er noget, som jeg virkelig gerne vil, og jeg håber, at hvornår end Gud vil det, at det vil ske på det helt rigtige tidspunkt.
Nick Jonas er i et par måneder endnu ikke den eneste af de tre Jonas Brothers, som ikke er far.
For nyligt afslørede brormand Joe Jonas, at han sammen med hustruen Sophie Turner venter barn.
Den ældste bror Kevin har været far længe. Han har nemlig børnene Valentina og Alena med konen Danielle.