Rygterne svirrer: Emilia Clarke spottet med DJ Bassi Fox
LÆS OGSÅ: Emilia Clarkes øjenbryn vækker opsigt: De er de mest hårdtarbejdende i Hollywood
Skal man tro Hollywoods rygtebørs, er et nyt kendispar i støbeskeen.
Den populære skuespiller Emilia Clarke er nemlig spottet på flere billeder med DJ Bassi Fox, og det har sat gang i datingrygterne.
Det skriver flere medier, heriblandt TMZ og Daily Mail.
Emilia Clarke har ellers ry for at være temmelig privat, når det kommer til romancer, men søndag blev den 38-årige "Game of Thrones"-skuespiller set med dj'en efter en middag i Londons Shoreditch-kvarter.
Her stod de begge iklædt mørkt overtøj foran en restaurant, mens de ventede på at blive samlet op.
På billederne kan man se, at DJ Bassi Fox medbragte en gave og en stor weekendtaske, og derfor spekuleres der i, om stjernerne mon skulle på tur sammen.
Det er endnu uklart, om parret blot er nære venner, eller om de dater. Emilia Clarke og DJ Bassi Fox har nemlig ikke kommenteret på datingrygterne.