Kendte18. februar 2025

Rachel Ellebye smidt ud af sin lejlighed

"Årgang 0"-stjernen Rachel Ellebye må vinke farvel til sin lejlighed i København og leder nu efter et nyt sted at bo
Rachel Ellebye er blevet smidt ud af sin lejlighed.
Rachel Ellebye er blevet smidt ud af sin lejlighed.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Rachel Ellebye har ikke genset "Årgang 0": Her er forklaringen

Den 1. april står Rachel Ellebye uden tag over hovedet, hvis hun ikke er hurtig til at finde sig en ny bolig.

Den 25-årige "Årgang 0"-kendis har nemlig fået opsagt sin lejekontrakt og må derfor rykke videre ud i den store verden - dog helst Frederiksberg, København, Valby, Vanløse eller Lyngby.

Det fortæller hun i et opslag, som hun har delt på Facebook i håb om at finde sig en ny hybel.

Skulle nogen derude have et enkelt, ledigt værelse til rådighed, så er Rachel villig til at betale hele 8.000 kr. Skulle det til gengæld vise sig at være en hel lejlighed, så er beløbet oppe på 12.000 kr.

- Jeg er altid klar på at hygge med noget madlavning, skriver Rachel i sit Facebook-opslag og tilføjer, at hun i øvrigt laver en "strålende carbonara".

- Samtidig resepkterer jeg også den famøse lukkede dør og er også god til at gøre rent og hjælpe med diverse praktiske opgaver.

Rachel er med andre ord en formidabel roommate, hvis man spørger hende.

Hun ønsker dog ikke at afsløre, hvad der er årsagen til, at hun nu må rykke ud af sin bolig.

- Der er mange årsager til, at min kontrakt ikke fortsætter, som jeg helst ikke ønsker at komme ind på, forklarer Rachel Ellebye til B.T.

Til gengæld vil hun gerne afsløre, at hun allerede nu har fået adskillige henvendelser og at hendes forhenværende "Vild med dans"-makker, Thomas Evers Poulsen, er blandt dem, der har været hjælpsom med at dele opslaget.

Rachel er i disse dage i fuld gang med at skrive sit speciale på Københavns Universitet, hvor hun har læser Interkulturelle Markedsstudier.

Sponsoreret indhold