Kendte24. oktober 2021

Radiovært jubler: Er endelig gravid

Den 34-årige ”Go' Morgen P3”-vært Maria Josefine Madsen har fået sit største ønske opfyldt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maria_josefine_gravid.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Den står på ren lykke hjemme hos den garvede P3-vært. Efter et forløb med fertilitetsbehandling skal hun nemlig endelig være mor.

Og til foråret kommer det lille vidunder til verden:

- Farvel fertilitetsbehandling - og hej lillebitte liv inde i min mave, som vi krydser alle fingre for, bliver en sund og rask maj-baby, lyder begyndelsen af et opslag på Instagram, hvor radioværten desuden deler et foto af sig selv, hvor smilet i den grad når til op over begge ører.

Maria Josefine, som mange kender som JoJo, sætter ord på den kamp, hun har været igennem med fertilitetsbehandling - og som mange oplever som både ”hård” og ”opslidende”.

Og så sender hun blandt andet en hilsen til andre, der ligesom hende kæmper for at få opfyldt babydrømmen:

- Hvis du selv er i det, så skal du vide, du ikke er alene. Del det, tal med nogle om det og bed om hjælp. Venner, familie, folk i samme situation, en psykolog, støttegrupper eller hvad der ellers er bedst for dig. Der er mange muligheder! Men det hjælper at vide, man ikke er alene. Fertilitetsbehandling er en satan, en sorg for mange og det tærer psykisk. Det behøver du aldrig stå alene med, lyder det.

Se hele Maria Josefines Instagram-opslag nedenfor:

Sponsoreret indhold