Kendte2 timer siden

Radioværterne Pelle Peter og Maria Jencels vilde guldrus

Radioværterne Pelle Peter og Maria Jencel skovler penge ind i deres anpartsselskab Diamanti
De kom godt fra start - Pelle Peter og Maria Jencel.
De kom godt fra start - Pelle Peter og Maria Jencel.
 Foto: HANNE JUUL

Mens Novo og Mærsk offentliggør regnskaber med milliardoverskud, sniger radioværterne Pelle Peter og Maria Jencel på banen med et regnskab, som også aftvinger respekt.

38-årige Pelle Peter og 34-årige Maria Jencels fælles anpartsselskab, der meget passende har fået navnet Diamanti, havde i sit første regnskabsår, der sluttede med udgangen af 2024, et overskud på 2.083.695 kr.

Indtjeningen i selskabet var på over 5,7 mio. kr.

Regnskabsåret dækker over 16 måneder - men alligevel er det imponerende tal fra ægteparret, der er her og der og allevegne, når det handler om lyd og musik.

Parret hævede knap 3 mio. kr. i løn. Desuden er der plads til et udbytte på 135.000 kr.

Efter et første regnskabsår, som på alle måder er godkendt, er ægteparret godt rustet økonomisk.

Egenkapitalen i selskabet er på 2,1 mio. kr.

Sponsoreret indhold