Kendte25. marts 2025

Rasmus Andersen afslører kærestens hårde graviditet: Rigtig mange udfordringer

”Bachelorette”-kendissen sætter nu ord på kærestens graviditet, som indtil videre har været alt andet end nem
Rasmus Andersens kæreste, Ida-Marie, har haft alt andet end en let graviditet indtil videre. Det fortæller tv-kendissen i et meget ærligt og sårbart opslag på Instagram.
Rasmus Andersens kæreste, Ida-Marie, har haft alt andet end en let graviditet indtil videre. Det fortæller tv-kendissen i et meget ærligt og sårbart opslag på Instagram.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Dansk sanger indrømmer: Har været alle kærester utro

Han er generelt rigtig god til at sætte ord på tingene og reflektere på Instagram, hvor mere end 73.000 følger med.

Og Rasmus Andersens seneste opslag er ingen undtagelse.

Her sætter den tidligere ”Bachelorette” og "Forræder"-deltager ord på kærestens graviditet, som har vist sig ikke at have været særlig nem for Ida-Marie.

For da ”Fartilbo” kom hjem med lidt indkøb den anden dag, spurgte han Ida-Marie, hvorvidt hun overhovedet var glad.

Da svaret skulle lande, brød hun sammen.

- Ikke fordi hun blev sur, men fordi hun blev smadder ked af det. For det her handler jo ikke om, at hun ikke er glad. Det handler om, at hun ikke kan være til stede i sin egen krop på grund af smerte, angst og sygdom.

- Og det har været rigtig hårdt at se på – men jo slet ikke i forhold til, hvor hård det har været at være i hendes krop, skriver han blandt andet i opslaget.

For kæresten har graviditeten været fyldt med rigtig mange udfordringer. Blandt andet sygdom, hvor hun på de værste dage har kastet op 25 gange.

- Min kæreste har tabt sig, brækket sig, tisset i bukserne, haft ondt i maven, og det har været hårdt for mig at se på – men selvfølgelig usammenligneligt i forhold til, hvad hun har været igennem.

Rasmus Andersen har valgt at stå frem med det sårbare emne for at hjælpe andre, som kunne stå i samme situation.

Indtil videre har han anset graviditet som noget, der blev romantiseret – og det hænger slet ikke sammen med den oplevelse som han og Ida-Marie har haft.

Heldigvis går det dog bedre.

- Men alt i alt – så går det bedre. Vi har hinanden. Der er ingen tvivl om, at kærligheden mellem os er ubetinget, og at vi glæder os helt ubeskriveligt meget til at blive forældre. Det bliver en fantastisk tid, vi går i møde.

- For det handler ikke om, at vi ikke glæder os. Det handler om, at vejen hertil har været fyldt med udfordringer. Og måske står du og din partner – eller du, der har valgt at få et barn alene – i noget af det samme. Hvis du gør, så skal du bare vide: Du er ikke alene.

Hele opslaget fra Rasmus Andersen kan læse ved at klikke her.

Sponsoreret indhold