Rasmus Botoft afslører speciel relation til Erik Clausen: Optrådte til min barnedåb

Tirsdag eftermiddag taget venner og familie afsked med multikunstneren Erik Clausen ved Vestre Kirkegård, efter at han gik bort mandag den 30. oktober.
Blandt de fremmødte på Vesterbro er Rasmus Botoft, der er mødt op med sin kone Lisbeth Wulff.
Tror man, at skuespilleren kun kender Erik Clausen af professionelle årsager, tager man ganske fejl.
Rasmus Botoft fortæller den fremmødte presse, at Erik Clausen faktisk optrådte til hans barnedåb sammen med Clausens makker Leif Sylvester.
Også til satirikerens konfirmation deltog Erik Clausen. Her gemmer der sig et godt minde, hvor multikunstneren på trods af sit begrænsede kendskab til Botofts liv, formåede at holde en tale til ham takket være en kuffert med ting fra Rasmus Botefts liv, der egentlig var brugt, da konfirmandens far holdt sin tale.
- Han har været en kæmpe inspiration. Han har altid fyldt meget, og været et bevis på, at ting kan lade sig gøre, hvis man tror på det, siger Rasmus Botoft om Erik Clausen.
Også i Clausen sidste år, var der ikke langt mellem de to herrer. I hvert fald ikke fysisk.
Begge holdt nemlig til ved Enghave Plads, hvor de boede ”skråt over for hinanden”, som Rasmus Botoft forklarer det.
Også i arbejdslivet lykkedes det Botoft og Clausen at krydse veje.
I 2015 udkom Erik Clausens film ”Mennesker bliver spist”, hvor de begge optræder på skuespillerlisten.