Kendte7. august 2024

Rasmus Brohave afslører fremtidsplaner: Skal finde en balance

Den danske Youtuber har mange bolde i luften, og inden længe er han klar med endnu en sæson af sin podcast
Rasmus Brohave har fået øjnene op for skuespillet. 
Rasmus Brohave har fået øjnene op for skuespillet.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Snav, druk og dillermænd - Sidste smukbold nogensinde går amok

Der har ikke været alverdens tid til at fokusere på sin Youtube-kanal for Rasmus Brohave det seneste halve år.

Den 26-årige Youtuber har nemlig haft travlt med forestillingen "Askepot - The Musical", hvor han prøvede kræfter med skuespillet. Det fortæller Rasmus Brohave, da SE og HØR møder ham onsdag til kendisbold på Smukfest.

- Det første halve år af 2024 har jeg tonet det, for at der kunne være plads til "Askepot". Jeg skal have fundet en balance i det hele. Jeg føler lidt, at jeg er i en overgangsperiode, hvor jeg er ved at finde ud af, hvad der skal ske i fremtiden, lyder det fra Youtuberen, som samtidig understreger, at han gerne vil lave mere skuespil.

- Det har givet mig blod på tanden i forhold til skuespil. Jeg håber, der kommer noget mere.

Men selvom kalenderen har været godt fyldt op, så afslører Rasmus Brohave, at han inden længe er klar med ny sæson af sin podcast.

- Jeg har lige i fredags afsluttet optagelser af min videopodcast "Bålsnak", så der kommer snart en ny sæson, hvor blandt andre Alex Høgh er gæst. Så det glæder jeg mig meget til. Det bliver godt.

- Det var virkelig sjovt

Rasmus Brohave var onsdag at finde på Kærligheden sammen med en række andre velkendte ansigter , hvor den allersidste omgang Smukbold fandt sted.

- Det var virkelig sjovt og så dejlig en stemning. Jeg var overrasket over, hvor mange, der var mødt op, for jeg har aldrig været til Smukbold før.

- Jeg er ikke den store sportsudøver, og jeg har ikke spillet håndbold før, så jeg var meget spændt på, hvordan det ville gå. Men det var skønt med så godt et publikum og to sejre, lyder det fra Youtubere, som havde sin debut på banen.

Smukbold har været en årlig begivenhed siden 2013, men i juni blev det altså meldt ud, at det efter i år ikke længere vil blive afholdt.

I år bestod kendisholdet blandt andre af Martin Johannes Larsen, Sarah Grünewald, Ibi Støving, Tom Kristensen, Claus Elming, Lars Christiansen - og du kan se alle billederne fra den festlige begivenhed i galleriet herunder.

Sidste Smukbold nogensinde

Sponsoreret indhold