Rasmus Nøhr får sig en stor lønlussing

LÆS HER: Rasmus Nøhr havde opgivet drømmen om børn
Rasmus Nøhr, 51, har udbetalt den laveste løn til sig selv siden 2017.
Det står klart, når man kigger i det nyligt leveret regnskab fra hans virksomhed SKRAPPE ApS, som han er eneejer af.
Årets resultat er i 2023 endt på 74.710 kroner. Det tal lå på 83.873 kroner i 2022.
Men det er ikke her, den store nedgang er.
Den finder man i lønnen.
Den ene ansatte i virksomheden, som sandsynligvis er Rasmus Nøhr, er gået fra at få 418.625 kroner i løn til 261.318 kroner.
Det er et fald hver måned fra 34.885 kroner til 21.777 kroner.
”Sommer i Europa”-sangeren kunne ellers godt bruge de ekstra penge, kunne man forestille sig.
For han blev for nyligt far for første gang til lille Lulu.
Det skete i marts måned i år.
Selv flager han ikke meget med sin nye titel, men det gør moren til barnet, Agnes Gjetting på 22 år.