Rasmus Seebach er blevet far for tredje gang
LÆS OGSÅ: Nu bryder Rasmus Seebach tavsheden
Det kan godt være, at det regner - og at køen var svær at komme igennem.
Men ifølge Ekstra Bladet fik dem, der fredag aften kæmpede sig ind til koncerten med Rasmus Seebach i Tivoli i København, noget ekstra for pengene.
Fra scenen afslørede den kendte sanger nemlig, at han er blevet far...for tredje gang.
Og at det er sket bare et halvt døgn før, han stod på Plænen i den gamle have.
Det var da også en stor personlig nyhed, som Rasmus Seebachs kæreste, Julie Teglhus, i begyndelsen af februar kunne dele på Instagram, da en hånd på maven og teksten "– 1 … 2 … 3" indikerede, at familien snart skulle forøges.
Senere kom der så nye afsløringer fra parret, da kønnet på det kommende familiemedlem blev afsløret.
Denne gang er det far Rasmus, der på sin Instagram-profil løftede lidt mere af graviditetssløret for offentligheden.
– På date med mine to piger, skrev sangeren, der altså indirekte fortalte, at parret ventede en pige.
Og går man ind for mangfoldighed, passer et XX-kromosom som fod i hose i den efterhånden store familie, da parret i forvejen har to drenge, Holger og Helmut.
Kæmpe tillykke til dem!