Kendte20. september 2019

Rasmus Seebach: Sådan er det at bo hos svigermor

Rasmus Seebach og kæresten har solgt Frederiksberg-villaen og er – for en stund – flyttet ind hos svigermor Karen i Hørsholm. Og selv om det kunne lyde som en utålelig boligsituation, er det alt andet end det
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rasmus_seebach_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Rasmus Seebach og kæresten Julie Teglhus har solgt deres milliondyre villa på Frederiksberg og er i stedet flyttet ind hos Seebachs svigermor Karen i Hørsholm.

Og selv om det måske kunne få de fleste til at løbe skrigende væk, er det slet ikke sådan, det forholder sig hos den 39-årige popsanger.

Det fortalte han, da han fredag ankom til ”Vild med dans”-studierne, hvor han senere på aftenen optræder med sin nye single ”Lovesong”:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-09-20_kl._19.28.40.png
 (Foto: Thomas Laursen)

Rasmus Seebach til "Vild med dans" fredag aften. Foto: Thomas Laursen

- Det er virkelig, virkelig hyggeligt. Og det mener jeg virkeligt. Der er mange, der har sagt, ”altså mener du det?”. Jeg mener det virkelig, for min svigermor er virkelig skøn svigermor, siger Rasmus Seebach til SE og HØR, før han fortæller én af de ting, han sætter pris på ved svigermor Karen:

- Hun er sådan en type, der godt kan lide få en øl til frokost og måske også til aftensmad. Og man skal ikke sidde og være dengsedreng. Vi kan have det rigtig sjovt sammen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/rasmus_seebach_hus_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Rasmus og kæresten Julie har solgt deres Frederiksberg-villa og flyttet ind hos Julies mor i Hørsholm. Foto: Thomas Laursen

- Udover det er det også bare hyggelig for vores lille familie, mens vi nu venter på at få vores fremtidige hus, fortæller Rasmus Seebach til SE og HØR.

Først i slutningen af november er deres nye drømmehus klar – og indtil da hedder adressen altså ”hos svigermor”.

- Vi tager det som en hyggelig lille rejse, lyder det videre fra Rasmus Seebach.

I januar 2017 blev Rasmus Seebach og kæresten Julie, 26, forældre til sønnen Holger. Og fredag aften fortalte Rasmus Seebach, at parret nu taler om en mulig familieforøgelse:

- Det har vi snakket om, og det bliver talt om jævnligt. Men vi ser hinanden i øjnene og tænker, at det kunne være ret fedt. Men vi er også meget klar over, at vi hygger os sindssygt meget nu, og Holger er også ved at have en alder, hvor vi har tid til at være kærester, så vi hygger bare, lød det fra den sympatiske sanger.

Sponsoreret indhold