Kendte8. november 2024

Rasmus Seebach scorer kassen og køber nyt hus

Milliongevinsten fra salget af luksusvillaen er allerede investeret i et nyt hus, som "kan noget andet"
Julie og Rasmus Seebach kommer til at holde jul i nye omgivelser.
Julie Teglhus og Rasmus Seebach kommer til at holde jul i nye omgivelser.
 Foto: MARTIN HØIEN

Rasmus Seebach har scoret kassen på at sælge den store kasse af en palævilla, som han købte i 2019.

Men den 44-årige hitmager har allerede smidt millionfortjenesten i et nyt hus.

Det siger hans kæreste, 31-årige Julie Teglhus, til SE og HØR:

- Vi er ikke så gode til at blive boende samme sted i længere tid ad gangen.

Det er derfor ikke på grund af pladsmangel, at familien, der også omfatter børnene Holger, 7, Helmut 3 og Hallie fra i år, rykker teltpløkkerne op.

1. december er det slut med at sætte nøglen i dette palæ. Rasmus Seebach har allerede købt et andet hus i nærheden.
1. december er det slut med at sætte nøglen i dette palæ. Rasmus Seebach har allerede købt et andet hus i nærheden.
 Foto: Google Maps

- Vi har solgt, fordi vi har fundet et andet hus i nærheden. Et hus som kan noget andet, fortæller Julie Teglhus, som dog ikke på nuværende tidspunkt ønsker at afsløre adressen.

Selv om hun og Rasmus Seebach i mere end et årti har dannet par, så er de ikke gift.

Har Rasmus været nede på knæ?

- Nej, det er ikke hans stil, siger den flytteklare mor til tre.

Hellerup-villaen, som hun og Rasmus har solgt, overtages af de nye købere 1. december.

Sponsoreret indhold