Rasmus Staghøj har scoret ny tjans: - Det er jeg enormt glad for
![Rasmus Staghøj, der i 2023 blev fyret fra TV 2 Sport, arbejder i dag som vært på "Go' Morgen Danmark" og TV 2 News. ](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-04/20241025-DM-Vild-med-dans-2024-0161.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Rasmus Staghøj er blevet gift
I 2023 blev Rasmus Staghøj fyret fra TV 2 Sport.
Men det betød altså ikke et endegyldigt farvel til kanalen for den 39-årige vært.
Efterfølgende blev han nemlig ansat som vikarende vært på "Go' Morgen Danmark", og nu har han scoret sig endnu en tjans hos mediet.
Han er nemlig blevet en del af værts-teamet på TV 2 News.
Det skriver han til Ekstra Bladet.
- Jeg har fået mulighed for at være vært på TV 2 News efter behov. Det er jeg enormt glad for, for jeg nyder at lave begge dele, fortæller han mediet.
Rasmus Staghøj fortsætter dog stadig som vært på morgenfladen, og allerede tilbage i efteråret kunne han fortælle SE og HØR, at vikariatet var udvidet til en freelance-aftale.
- Det ser jeg virkelig meget frem til. Jeg elsker det, lød det fra Staghøj i oktober.