Rasmus Tantholdt skal afhøres i Jes Dorph-sag: – Therese Philipsen opsøgte ham på hans bopæl

Det mener den nuværende DK4-vært og dennes advokat Julie Stage ifølge en artikel i Weekendavisen.
Derfor har de stævnet Yvonne Frederiksen, der stod for den omtalte advokatundersøgelse fra 2020.
Ifølge den stævning er en central person ikke blevet afhørt i sagen nemlig Rasmus Tantholdt, men burde han, mener Julie Stage, der nu har indkaldt ham i stævningen.
TV 2s korrespondent boede sammen med Jes Dorph-Petersen i en pendlerlejlighed i Odense, da den tidligere TV 2-vært havde en relation til den daværende praktikant Therese Philipsen, som anklagede Jes Dorph-Petersen for overgreb i sin tid på tv-stationen.
Rasmus Tantholdt forklarer nu i et interview med Julie Stage for første gang om en episode, hvor Therese Philipsen opsøgte Jes Dorph-Petersen på de to mænds bopæl på Fyn.
Her skulle hun have været ulykkelig over, at Jes Dorph-Petersen havde gjort det forbi mellem de to.

Therese Philipsen havde derfor ringet på døren til pendlerlejligheden, men den tidligere TV 2-vært ville ikke have hende indenfor.
"Therese Philipsen gik herefter ned på gaden, hvor hun stod og græd i lang tid. Rasmus Tantholdt åbnede vinduet og sagde, at hun var nødt til at forstå, at Jes Dorph-Petersen ikke ville hende, og at det var slut. Therese Philipsen var meget ulykkelig. Therese Philipsen ville gerne noget mere med Jes Dorph-Petersen, end Jes Dorph-Petersen ville med Therese Philipsen (...) Jes Dorph-Petersen sagde til Rasmus Tantholdt, at det ikke gik længere mellem ham og Therese Philipsen, og at han havde gjort det forbi med hende", lyder det fra Rasmus Tantholdt ifølge stævningen.
Therese Philipsen skulle aldrig have nævnt den pågældende episode, som Rasmus Tantholdt fortæller om, eller blevet foreholdt den.
Hun fortæller dog om den i dokumentaren "MeToo: Sexisme bag skærmen". Her bliver hverken Jes Dorph-Petersen eller Rasmus Tantholdt omtalt.

Korrespondentens forklaring bliver nu en del af stævningen mod Yvonne Frederiksen.
Hun bliver anklaget for at have udvist "groft ansvarspådragende adfærd" i forbindelse med undersøgelsen af det overgreb, som Therese Philipsen tidligere har indberettet.
Overgrebet bliver der også sået tvivl om i stævningen.
En unavngiven TV 2-reporter, der var til stede under den omtalte episode, fortæller, at han så Therese Philipsen og Jes Dorph-Petersen i gang med noget, der lignede "et helt almindeligt samleje".
Reporteren mener, at han er blevet fejlciteret af Yvonne Frederiksen i den første advokatundersøgelse.
Jes Dorph-Petersen kræver en erstatning fra advokaten på 1.639.508 kroner for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste og psykologbistand.