Kendte24. juni 2023

Rasmus Tantholdt slår fast: Therese Philipsen stak hånden i bukserne på chefer

Nye detaljer ser nu dagens lys i den sag, der i sidste ende fik Jes Dorph-Petersen fyret på TV 2
Rasmus Tantholdt har i stævningen udtalt sig om Therese Philipsens ageren til blandt andet julefrokoster på TV 2. 
Rasmus Tantholdt har i stævningen udtalt sig om Therese Philipsens ageren til blandt andet julefrokoster på TV 2.
 Foto: Gregers Overvad

I januar 2021 blev Jes Dorph-Petersen fyret på TV 2, efter at en intern advokatundersøgelse konkluderede, at tv-værten havde ageret seksuelt krækende over for flere kollegaer i starten af 00'erne.

Sager, der handlede om upassende adfærd over for to kvinder, der dengang var journalistpraktikanter.

LÆS OGSÅ: Her er sagerne, der fik Jes Dorph fyret

Jes Dorph-Petersen lagde senere sag an imod advokaten bag undersøgelsen, der fik ham fyret.

Nu har nye detaljer set dagens lys.

Det har de efter, at flere danske medier, blandt andre Weekendavisen, B.T., og Ekstra Bladet, er kommet i besiddelse af Jes Dorph-Petersens stævning.

Heri kan man blandt andet læse udlægninger og forklaringer fra Jes Dorph-Petersens tidligere kollega på TV 2 Rasmus Tantholdt.

B.T. beskriver, at Rasmus Tantholdt i stævningen forklarer, hvordan Therese Philipsen har ageret upassende over for både ham selv og andre mandlige ansatte på TV 2.

TV 2-profilen nævner blandt andet, at Therese Philipsen skulle have stukket hånden ned i bukserne på chefer til julefrokoster.

Ekstra Bladet har været i dialog med Therese Philipsen, der beskriver det som 'langt ude løgne'.

Jes Dorph-Petersen og Rasmus Tantholdt har tidligere boet sammen i Odense.

Weekendavisen beskrev i maj, at Rasmus Tantholdt i stævningen nævner flere episoder, hvor Therese Philipsen opsøgte Jes Dorph-Petersen på deres på det tidspunkt fælles adresse.

Sponsoreret indhold