Rasmus Tantholdts barske barndom: Far kørt over af tog
Krudt, kugler og tragedier har de seneste 20 år fyldt det meste af Rasmus Tantholdts professionelle liv som krigskorrespondent for TV 2.
Modvilligt sendte kanalens chefer den unge journalist uden erfaring ud i sine første krige i det nye årtusind, men faktisk havde Tantholdt en ballast fra hjemmet i Aarhus at trække på.
Den charmerende skærmtrold blev nemlig meget hurtigt voksen, da kernefamilien faldt fra hinanden.
– Mine forældre blev skilt, da jeg var 11 år, blandt andet på grund af at min far var alkoholiker.
Efter skilsmissen accelererede det for ham. Når min lillesøster og jeg var hjemme hos ham, så var det mig, der havde ansvaret for hende.
– Jeg vidste aldrig, om jeg ville komme hjem fra skole og finde ham stiv.
Nogle gange var han, andre gange var han ikke. Nogle gange væltede han på cyklen med min lillesøster bagpå, og andre gange væltede han ned af trappen, fortæller Rasmus Tantholdt til Euroman.
Tæsk på gaden
Drikkeriet fik dog på tragisk vis en brat ende to år efter, da den senere korrespondent pludselig stod uden sin far.
– Han blev kørt over af et tog og døde, da jeg kun var 13 år.
– At vokse op i et alkoholikerhjem – og siden da uden en far – gjorde, at jeg lærte at navigere i kaos, og det er en kunnen, jeg bruger i dag, når jeg arbejder i krigszoner.
– På trods af alle de farlige steder jeg har befundet mig, har jeg utroligt nok kun fået en på hovedet én gang i mit liv.
Og det skete foran diskotek Blitz i Klostergade i Aarhus, lyder det fra journalisten som forleden modtog Publicistprisen 2022 for sin mangeårige indsats fra verdens brændpunkter.
Skriver verdenshistorie
Prisen falder samme år, hvor Rasmus Tantholdt har været mere på skærmen end nogensinde før på grund af krigen i Ukraine.
Da Putin gik ind i nabolandet, var korrespondenten som altid på pletten og tilbragte de første 40 dage af invasionen med at dække uhyrlighederne – og fuldførte dermed sin længste mission for kanalen nogensinde.
Senere er Tantholdt vendt tilbage for at dække den barske krig østpå.
– Det er jo verdenshistorie, der bliver skrevet nu, og jeg føler også en forpligtelse til at bruge alt det, jeg har lært om journalistik gennem tiden.
– Jeg vil ikke kalde det en svendeprøve, men det er nu, at jeg overfor mig selv skal vise, at jeg kan bruge alle de ting, jeg har lært og øvet mig på gennem mit liv som journalist, fortalte krigshelten til SE og HØR i marts.