Kendte5. maj 2022

Ray J smider bombe: Kim Kardashian-sexvideo var planlagt

Ifølge rapperen var det Kris Jenner, der planlagde udgivelsen af sin datters sex-video
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fff_3.jpg
 Foto: MEGA

Der har længe været rygter om det, men nu bekræfter en af sagens hovedpersoner det.

Ifølge Ray J var det nemlig bestemt ikke en fejl, da hans og Kim Kardashians famøse sex-video blev lækket tilbage i 2007.

Det skriver Daily Mail, der har talt med rapperen med det borgerlige navn William Ray Norwood Jr.

- Det hele har været løgn helt fra begyndelsen. Da vi udgav sexvideoen, startede vi den største løgn i underholdningsindustriens historie, siger han i chokinterviewet.

Da sexvideoen udkom i 2007, var Kardashian-familien langt fra at være lige så kendte, som de er i dag.

Deres program "Keeping Up With The Kardashians" skulle netop til at have premiere, da den dengang fem år gamle privatvideo blev lækket.

Derfor har mange spekuleret i, om det mon var Kris Jenner, som havde en finger med i spillet i forsøget på at få fokus på programmet, ligesom der har været rygter om, at der er yderligere sexvideoer mellem Kim og Ray J.

Begge ting bekræfter rapperen nu i interviewet med det britiske medie, hvor han også påstår, at han aldrig selv har haft en kopi af videoerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/unavngivet_10.jpg

Ray J og Kim K., fotografet i 2006, inden de gik fra hinanden. Foto: MEGA

Ifølge ham havde Kim Kardashian videoen gemt væk i en Nike-skotøjsæske under sin seng.

- Jeg har siddet tilabge i skyggen i over 14 år, mens jeg har tilladt Kardashian-familien at udnytte mit navn og tjene milliarder af dollars ved at tale om et emne, som jeg aldrig selv rigtig har talt om, siger han og fortsætter:

- Jeg har aldrig lækket noget. Der har aldrig nogensinde været et læk, for det har hele tiden været aftalt og et partnerskab mellem Kris Jenner, Kim og mig. Vi har været partnere, siden det hele startede.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega809664_010.jpg
 Foto: MEGA

Ifølge Ray J lækkede Kris Jenner sin datters sexvideo. Foto: MEGA

Ifølge Ray J var det hans idé at udgive sexvideoen, fordi han var blevet inspireret af Paris Hilton, der kort forinden havde fået lækket sin sexvideo og derefter fik massiv omtalte i medierne.

Da sexvideoen udkom, røg han dog angiveligt ud på sidelinjen, hvorefter Kris Jenner og Kim Kardashian styrede showet.

Ray J siger endvidere, at han skrev under på en kontrakt på i alt tre videoer, hvoraf det altså kun er den ene af dem, der er nået ud til offentligheden.

Han understreger, at fortryder sin beslutning om at udgive videoen, fordi han i modsætning til Kardashian-familien ikke er blevet rig på det.

Han føler i stedet, at han er blevet udskammet og beskyldt for at have lækket videoen for at straffe Kim Kardashian.

- Jeg vil ikke leve resten af mit liv på en løgn, siger han om årsagen til, at han nu står frem.

- Slet ikke en løgn, som er blevet skabt af Kris Jenner og Kim, afslutter han.

Daily Mail har forsøgt at få en kommentar fra Kardashian-familien, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Sponsoreret indhold