"Real Housewives"-stjerne raser: Hendes mand skal giftes
Det kan godt være, at den amerikanske plastikkirurg Lenny Hochstein på papiret stadig er gift med "Real Housewives of Beverly Hills"-stjernen Lisa Hochstein, men det betyder ikke, at han ikke kan gå på knæ for andre kvinder.
Det har han i hvert fald nu gjort.
Den 57-årige plastikkirurg er nemlig blev forlovet med sin blot 27 år gamle kæreste, Katharina Mazepa, hvilket 41-årige Lisa Hochstein bestemt ikke er begejstret for.
I hvert fald har realitystjernen delt en slet skjult stikpille på Instagram i kølvandet på Lenny Hochsteins nyhed om, at han skal giftes.
- Tillykke til min nuværende ægtemand og hans elskerinde med deres forlovelse, skriver hun i en story på det sociale medie.
Her langer Lisa Hochstein også ud efter Lenny Hochsteins mor, som altså officielt stadig er hendes svigermor. Det gør hun, fordi svigermoderen i kølvandet på forlovelsesnyheden skrev følgende til sin søn:
- Jeg glæder mig over, at du denne gang bliver gift med en kvinde, der elsker og respekterer dig. Det gjorde du helt sikkert ikke sidste gang.
"Real Housewives"-stjernen er bestemt ikke begejstret for sin kommende eks-svigermors brutale revseri af hende og skriver sarkastisk følgende på Instagram:
- Sikke en vidunderlig svigermor og bedstemor. Hvor er det ulækkert.
Lenny Hochstein anmodede om at blive skilt fra Lisa Hochstein tilbage i maj 2022, og siden da har der været ekstrem dårlig stemning mellem de to.
Lisa Hochstein har blandt andet beskyldt Lenny Hochstein for at have været hende utro med Katharina Mazepa, hvilket han dog har benægtet.
Det tidligere par, der nåede at være gift i 12 år, har desuden to børn sammen på henholdsvis syv og tre år, hvor de har kæmpet om at komme til enighed omkring forældremyndigheden og børnebidrag.