Kendte3 timer siden

Realitykendis i stor sorg: Har mistet sit barn til spontan abort

Gio Helou, der er kendt for at være en af mæglerne i Netflix-serien "Selling the OC", og konen Tiffany Helou har mistet sit andet barn til en spontan abort
Gio Helou og Tiffany Helou har mistet deres andet barn, fordi barnet lå uden for livmoderen.
Gio Helou og Tiffany Helou har mistet deres andet barn, fordi barnet lå uden for livmoderen.
 Foto: Chad Salvador/Shutterstock/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Chokerer: Skal skilles

Gio Helou og konen Tiffany Helou fra Netflix-serien "Selling the OC" har delt hjerteskærende nyheder.

De har nemlig mistet deres andet barn til en spontan abort, fordi barnet lå uden for livmoderen.

Det skriver Tiffany Helou i et opslag på Instagram.

Opslaget er ni billeder med en masse tekst på hvert billede. Selve billedet er Tiffanny Helou, der står på en strand med parrets nuværende søn, Teddy.

Her skriver hun blandt andet:

- Jeg har grædt højlydt til Gud utallige gange, siden vi mistede barnet. Hvorfor? Hvorfor blev jeg gravid, når jeg nu alligevel skulle miste barnet, skriver hun og fortsætter:

- De psykiske og fysiske smerter har de seneste to uger været enorme.

Men selvom tabet af et ufødt barn har bragt store smerter med sig, er der alligevel håb at syne.

For Tiffany Helou er meget troende, og hun tror på, Gud havde en plan med det døde barn.

- Min krop fejlede, fordi vi lever i en ødelagt verden. Men Gud har ikke fejlet. Han har en plan og en mening med denne smerte.

Til slut remser hun to vers fra Biblen op, som angiveligt giver hende styrke til at komme videre i sorgen.

Sponsoreret indhold