Kendte24. juli 2023

Realityparret Molly-Mae Hague og Tommy Fury er blevet forlovet

Tidligere på året blev kendisparret forældre for første gang til datteren Bambi og nu skal Molly-Mae Hague og Tommy Fury giftes
Molly-Mae Hague og Tommy Fury er blevet forlovet. Det har parret afsløret i en Instagram-video.
Molly-Mae Hague og Tommy Fury er blevet forlovet. Det har parret afsløret i en Instagram-video.
 Foto: NIGHTVISION / MEGA

For fire år siden sluttede Molly-Mae Hague, 24, og Tommy Fury, 24, på en andenplads i sæson 5 af ”Love Island UK”.

Fire år senere er de stadig sammen og i 2022 meldte de også ud, at Molly-Mae Hague var gravid.

I januar kom datteren Bambi så til verden og nu har parret taget næste store skridt i forholdet.

Tommy Fury har nemlig været på knæ og friet til Molly-Mae Hague.

Det afslører realityparret i en sød video på Instagram, hvor Tommy Fury står med Bambi i armene og venter på Molly-Mae.

Tårerne får frit løb inden det er til at forstå, at Molly-Mae Hague er meget hurtig til at sige ”ja”.

Det er ikke kun de reality-hungrende seere som kender til Tommy Fury.

Ligesom hans far, John Fury, og bror, Tyson Fury, har Tommy Fury af flere omgange trådt ind i bokseringen og her er han stadig ubesejret.

Senest slog han YouTube-bokseren Jake Paul, og Tommy Fury har ikke lagt skjul på, at han også gerne vil bokse mod den anden kendte bokser fra YouTube-universet KSI.

Derefter vil han smadre Jake Paul endnu en gang for at sende ”YouTube-boksning i graven”.

Selvom der ikke er sat en dato for hvornår brylluppet mellem Molly-Mae Hague og Tommy Fury skal finde sted, mener flere engelske medier allerede, at planlægningen er i fuld gang.

Således vil Molly-Mae angiveligt booke et slot til den store dag - her skulle temaet være Disney, hvor datteren Bambi får lov til at spille en stor rolle.

Sponsoreret indhold