Kendte11. maj 2023

Realitystjerne Mama June: Har sniffet kokain for millioner

Den amerikanske tv-mama kalder sit narkoforbrug for "det dummeste", hun nogensinde har gjort
Mama June har sniffet pengene op.
Mama June har sniffet pengene op.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Realitystjerne Mama June er blevet hemmeligt gift

Hun blev kendt som en meget rund tv–mor, nu 43, på kanten af samfundet. Og med børn, kærester og venner der var endnu mere skøre.

Og nu får seerne så et bud på, hvorfor June Shannon – eller bare Mama June fra kultserien "Honey Boo Boo" – har været så mærkelig.

I et eksklusivt interview med Daily Mail fortæller hun nemlig, at hun har fyret millioner af kroner af på kokain.

– Hvorfor fanden brugte jeg så mange penge på stoffer, lyder spørgsmålet, hun nu stiller sig selv.

– Jeg husker ikke meget fra den periode. Kun ting her og der, siger "Here Comes Honey Boo Boo"-stjernen og fortsætter:

Mama June har i årevis haft et massivt kokainmisbrug.
Mama June har i årevis haft et massivt kokainmisbrug.
 Foto: MEGA

– Men det dummeste, jeg nogensinde har gjort, er at bruge så mange penge på stoffer.

Den skrækkelige afhængighed satte sig fast i mor June, da hun begyndte at danne par med sin tidligere kæreste Geno Doak.

Det kom så vidt, at parret i marts 2019 blev anholdt for at være i besiddelse af narkotika.

De erklærede sig ikke skyldige, hvorefter de to senere var i rehabilitering, før de til sidst slog op i september 2021.

Mamma June Shannon påstår at have brugt op til 20.000 kroner om dagen på stoffer, og det er penge, som hun den dag i dag kunne have brugt på en anden måde.

– Jeg tænker meget på de ting, jeg kunne gøre med de penge. Min mand siger hele tiden til mig, at jeg ikke skal dvæle ved det.

Mama June og Justin Stroud sagde ja til hinanden i marts 2022. Nyheden om forlovelse og brylluppet begyndte at florere, da parret blev spottet kigge på ringe i en smykkebutik i Alabama.

Sponsoreret indhold