Kendte15. december 2022

Realitystjerne risikerer fængsel: Dømt skyldig i hævnporno

"Ex on the Beach"-deltageren Stephen Bear delte en sex-video af ham og ekskæresten på OnlyFans
Stephen Bear risikere fængselsstraf efter skyldig dom i sag om hævnporno.
Stephen Bear risikere fængselsstraf efter skyldig dom i sag om hævnporno.
 Foto: Ritzau Scanpix

Realitystjernen Stephen Bear risikerer at skulle i fængsel.

Den 32-årige berømthed, der er kendt fra adskillige britiske tv-programmer, blev nemlig tidligere på ugen kendt skyldig i hænvporno.

"Ex on the Beach"-stjernen og den tidligere "Celebrity Big Brother"-vinder delte i 2020 en sexvideo af sig selv og sin ekskæreste, realitypersonligheden Georgia Harrison.

Videoen delte han på sin OnlyFans-profil uden godkendelse fra Georgia Harrison, og han tjente 40.000 pund (346.000 kroner) på den.

Det skriver The Sun, som har talt med den 28-årige "“Love Island”-kendis Georgia Harrison i kølvandet på dommen.

- Jeg var invalideret af skam, siger hun, da hun bliver spurgt om, hvordan hun havde det, da Stephen Bear delte videoen i sin tid.

Georgia Harrison blev udsat for hænvporno af realitykollega og ekskæreste.
Georgia Harrison blev udsat for hænvporno af realitykollega og ekskæreste.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

- Jeg blev brugt på så forfærdelig en måde. Det ødelagde mit selvværd og min evne til at stole på folk, fortsætter hun.

I den famøse video kan man se Georgia Harrison have sex med Stephen Bear i hans have tilbage i 2020.

Det var et overvågningskamera, der filmede akten, hvilket Georgia Harrison ikke vidste. Bagefter delte Stephen Bear videoen på OnlyFans, selvom hun protesterede og bad ham om at fjerne den.

- Da det først gik op for mig, at videoen var ude, og alle kunne se den, så var min første tanke: "Hvad kommer min far til at sige?", fortæller Georgia Harrison til The Sun.

- Forestil dig lige, hvor flovt det er for min far at vide, at alle hans venner er bekendt med, at der er en meget personlig video af hans datter. En gut sendte sågar videoen til min onkel uden at vide, at vi er i familie.

Georgia Harrison og Stephen Bear medvirkede i 2019 begge i MTV-programmet "The Challenge: War of the Worlds".

På det tidspukt havde de allerede været venner i en periode, og de havde også haft sex, hvilket Georgia Harrison altså ikke vidste var blevet filmet.

I december 2020 delte Stephen Bear videoen på sin OnlyFans-profil, og i samme ombæring satte han abonnementsprisen på sin OnlyFans-konto op.

Georgia Harrison kontaktede efterfølgende politiet for at hjælpe hende med at få fjernet videoen, men på det tidspunkt var skaden allerede sket.

Derfor valgte hun at gå rettens vej for at få retfærdighed og for at sætte mere fokus på problemerne omkring hænvporno.

Stephen Bear nægtede sig skyldig i sagen, men blev i retten kendt skyldig i voyeurisme og i at dele private seksuelle billeder og video.

Han får sin dom 31. januar.

Sponsoreret indhold