Rebel Wilson og Ramona Agrumadenne gifter sig igen: Denne gang er det ægte!
LÆS OGSÅ: Nu afslører Rebel Wilson, hvem hun mistede sin mødom til som 35-årig
Den australske skuespiller og instruktør Rebel Wilson har for anden gang sagt ja til sin partner Ramona Agruma. Men denne gang var det ikke kun for kærlighedens skyld – det var en juridisk bindende ceremoni.
Wilson afslører søndag nyheden på Instagram, hvor hun har delt billeder fra kendisparrets bryllup foran det ikoniske Sydney Opera House med Harbour Bridge i baggrunden.
- Min søster Liberty viede os under vores lovlige bryllup i Sydney!
- Det betød meget for os at have min 94-årige bedstemor Gar med – det gjorde det hele ekstra specielt og føltes helt rigtigt at gøre det i min hjemby på denne vidunderlige tid af året, lyder det fra verdensstjernen.
Dette "juridiske bryllup" i Sydney kommer blot få måneder efter parrets overdådige bryllup i september på Sardinien, Italien.
Ved den lejlighed bar de begge matchende hvide brudekjoler. Men hvor brylluppet i Italien var overdådigt og glamourøst, var ceremonien i Sydney langt mere intim.
Parret blev forlovet på Valentinsdag i 2023, et år efter de blev forældre til en datter i 2022. Men deres kærlighedshistorie begyndte allerede i slutningen af 2021, da de først begyndte at skrive sammen.
Det har i øvrigt været et travlt år for Wilson, som udover bryllupsfejringerne også udgav en selvbiografi i maj.
Men ikke alt har været rosenrødt – hun er i øjeblikket midt i en retssag om æreskrænkelser i Californien.