Kendte22. juni 2020

Rebel Wilson om singlelivet: - Mænd føler sig intimideret af mig

Trods at være et stort navn inden for skuespil, så er det åbenbart ikke alle komikere eller sjove mænd, der tænder på andre sjove kvinder, lyder det fra ”Bridesmaid”-skuespilleren
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega528968_004.jpg
 Foto: MEGA

Selvom CV’et lyder på store film som ”Bridesmaids”, ”Pitch Perfect” 1, 2 og 3 samt ”The Hustle”. Så er det altså ikke lig med, at kærligheden bare kommer og banker på døren.

Sådan er det i hvert fald for den 40-årige Rebel Wilson, der ikke har synderligt mange kærlighedsforhold på samvittigheden.

I hvert fald ikke af hvad hun har offentliggjort.

Og i et nyt interview med Independent afslører hun, at hun er bange for, at det modsatte køn simpelthen er intimiderede af hende.

- Jeg føler, jeg er den sødeste, mest nede på jorden person. Men du kan se det i deres øjne, de føler sig virkelig intimideret. Og jeg ved ikke hvorfor. Tror de, jeg vil lave en joke om dem og sige til Baftas (prisuddelingsshow, red.)? Jeg ved det ikke, lyder det fra hende.

Selv går hun efter det, som hun kategoriserer som ”sjove mænd”, og hun forstår ikke, hvorfor det aldrig er omvendt.

- Sjove mænd er sjældent romantisk interesserede i sjove kvinder. Aldrig. Og jeg forstår det ikke helt, for folk siger jo altid, at de sætter pris på at møde en, der har en god form for humor, fortæller hun.

Men trods jagten på hende eller ham med den perfekte kombination af sødhed, god humor og omsorg, så har Rebel Wilson gjort sig nogle tanker om, hvorfor det går galt, når det kommer til kvindelige komikere.

- Jeg tror, det er psykologisk. Comedy er magtfuldt. Hvis du har evnen til at få andre til at grine, så har du en naturlig magt. Og nogle gange føler mænd sig utilpasse med, at kvinder har det. Men kvinder har selvfølgelig altid været sjove og talentfulde. Måske det er det, der er skræmmende?

Flere store afsløringer bag sig

Det er dog ikke det eneste, komikeren og skuespilleren har afsløret på det seneste.

For bare et par dage siden kom det frem, at hun i sin tid blev presset og betalt for at være stor. Og siden hun var med i filmhittet "Pitch Perfect" fra 2012, hvor hun spillede rollen som "Fat Amy", har navnet hængt fast ved.

Nu går skuespilleren dog mere op i sin egen sundhed og ønsket om at tabe sig. Hendes mål er at veje 75 kilo, og stjernen har allerede smidt 18 kilo, og hun kalder 2020 for hendes ultimative sundhedsår.

Sponsoreret indhold