Kendte19. juni 2020

Rebel Wilson taber 18 kilo og sammenlignes med Adele: Her er hendes hemmelighed

40-årige Rebel Wilson har længe kaldt 2020 for sit ultimative sundhedsår
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Særligt to madammer i Hollywood har været flittige i coronaperioden.

Den ene, den 32-årige sangerinde Adele, trækker allerede overskrifter på grund af sit vægttab på hele 40 kilo. Og nu bliver 40-årige komiker og skuespiller Rebel Wilson også nævnt som en af dem, der betemt ikke har ligget på den lade side.

Ifølge Daily Mail, som har talt med fysiolog og diætist Kate Save, har Rebel smidt 18 kilo indtil videre. Og den sjove skuespillers egne billeder er da også et godt bevis på, at hun er blevet slankere.

Selv har hun kaldt dette år for sit ultimative sundhedsår, og drømmer om at komme ned på 75 kilo.

I et interview med tv-programmet Sunrise løftede hun lidt af sløret for sine træningsrutiner, der har været en del mere besværlige end som så under corona.

- Der har været en del workout, som har været svært på grund af restriktionerne, fortæller Wilson, og fortsætter:

- Jeg har været nødt til at tage i parken og ligge på jorden for at lave mavebøjninger. Det har sgu været lidt brutalt, og det har været koldt tidligt om morgenen.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/adelefront.png
 Foto: MEGA / Instagram

Også sangerinden Adele har fået folk til at spærre øjnene op efter et omfattende vægttab for nylig. (Foto: Mega/Instagram)

"Pitch Perfect"-stjernen glæder sig over, at træningscentrene i Australien nu er genåbnet, så hun kan komme ned og løfte nogle tunge vægte.

Høj puls og få pauser

Rebels personlige træner, Jono Castano Acero, afslørede forleden deres ugentlige træningsrutine overfor E! Australia.

Den består af en ubarmhjertig kombination af HIIT (højintensiv intervaltræning red.), mobilitets- og fleksibilitetstræning samt vægttræning. Og kun én hviledag om ugen er tilladt.

- Rebel og jeg fokuserer på at nyde at træne. Og bare få rørt kroppen, fortæller han.

I marts fortalte Jono til Daily Mail, at det bedste tip til en slankere figur er at træne mindst 45 minutter om dagen. Og det går åbenbart glattere, når man træner med en komiker.

- Wilson er en fornøjelse at arbejde med på grund af hendes sans for humor, fortalte han.

- Hvis du har planer om at smide nogle kilo, så er det vigtigt, at du spiser med et kalorieunderskud, hvilket betyder, at din forbrænding skal være højere end dit indtag, sagde han, hvorefter han til stor glæde for mange af os alligevel tilføjede:

- Men snydedage er okay. Så længe du forbrænder den junkfood med træning.

Rebel og Jonos ugentlige træning:

Dag 1: Hiit og mobilitet

Dag 2: Vægte og resistance-træning

Dag 3: Hiit

Dag 4: Hiit

Dag 5: Hiit og vægte

Dag 6: Hviledag

Dag 7: Hiit

Sponsoreret indhold