Rebel Wilson viser sin nye kæreste frem
Torsdag skulle den 40-årige ”Pitch Perfect”-stjerne Rebel Wilson en tur til Monaco for at deltage i prins Alberts ”Health Gala” sammen med blandt andet Helen Mirren og Kate Beckinsdale.
Og i den forbindelse valgte hun at gøre sit nye forhold helt officielt ved at dele et billede af hende og kæresten, Jacob Busch på Instagram, inden de to ramte den røde løber sammen.
Du kan se Rebel Wilson med sin nye kæreste på billede nr. 2.
Rebel Wilson og Jacob Busch mødte hinanden gennem en ven sidste år, og siden har romancen spiret mellem de to. Særligt da skuespillerinden vendte tilbage til Californien, efter at have tilbragt sin karantænetid i Australien tidligere på året.
Det skriver People.
Parret strålede, da de havde deres debut på den røde løber torsdag aften i Monaco. Foto: Ritzau Scanpix
- De er officielt kærester, lyder det fra en kilde tæt på parret til det amerikanske medie og uddyber:
- Han er en gentleman, han har nogle gammeldags manerer, og han behandler hende godt. Han er også meget bevidst om sin sundhed, og de har motiveret hinanden under hver deres sundheds-rejse.
Rebel Wilson har da også allerede smidt en hel del kilo, efter hun annoncerede, at 2020 ville være hendes sundheds-år. For nylig delte hun med sine mere end otte millioner følgere på det sociale medie Instagram, at hun kun mangler otte kilo for at have nået sit mål.
Der er en tydelig forskel at spotte på skuespilleren før og efter vægttabet. Foto: MEGA / Instagram, Rebel Wilson