Reggae-stjernen Cocoa Tea er død

Jamaica er en ægte reggae-stjerne fattigere, efter at musikeren Cocoa Tea er død.
Musikeren med det borgerlige navn Colvin Scott døde tirsdag af et hjertestop. Han blev 65 år.
I tiden op til sin død havde Cocoa Tea kæmpet med lungebetændelse og blev allerede for tre uger siden indlagt på et hospital i Florida.
Jamaicas premierminister Andrew Holness har allerede reageret på dødsfaldet og sender sine tanker til familie.
- Hans bløde vokal og fængslende tekster gav os tidløse klassikere som "Rocking Dolly" og "I Lost My Sonia" – sange, der er blevet melodier i vores kulturelle landskab.
- Cocoa Teas indflydelse rakte ud over vores grænser, rørte hjerter verden over og cementerede Jamaicas plads på den globale musikscene, skriver premiereministeren.
Cocoa Tea begyndte sin musikkarriere i 1980'erne og fik sit gennembrud i 90'erne.
Blandt hans største hit kan nævnes ”Young Lover” og ”Rikers Island”.
I 2008 hittede han desuden med sangen "Barack Obama", der viste støtte til præsident-kandidaten.
Musikeren efterlader sig foruden sin kone otte børn.