Ren babylykke: Michelle Kristensen afslører kønnet
LÆS OGSÅ: Glædelig nyhed: Michelle Kristensen er gravid
Det har været en hård og sej kamp for at nå dertil, og ønskebarnet har i den grad ladet vente på sig.
Men i begyndelsen af april kunne den 39-årige Michelle Kristensen langt om længe dele den glædelige nyhed om, at hun og hendes forlovede, Pernille Wass, venter sig et barn senere på året.
Og nu har den tidligere "Vild med dans"-deltager så delt endnu en dejlig nyhed med sine mere end 127.000 følgere på Instagram.
Kristensen kan nemlig afsløre, at den lille trekløverfamilie til efteråret kan byde en lillebror velkommen til familien.
– Vi har vidst kønnet på denne lille mirakelmager siden slutningen af marts. Jeg har været tilkoblet genetisk afdeling på Riget pga. den graviditetshistorik, jeg har, skriver Michelle i en story, som hun har delt på sin Instagram-profil.
- Da vi fik svar på alle blodprøverne, og svarene var gode, spurgte de os, om vi ville vide kønnet. Det ville vi gerne, for jo mere konkret det bliver for mig, jo mere kan jeg øve mig i troen på, at der lander en baby i oktober.
Sundhedseksperten har tidligere talt åbent om, at hun flere gange er blevet ramt af en spontan abort.
I maj sidste år kunne Michelle fortælle, at hun mistede sit ufødte barn, da hun var i 13. uge af sin graviditet.
– Noget, jeg har bandet min krop langt væk over. Fordi den endnu engang ikke kunne finde ud af at lave en baby. Jeg har tænkt alt for meget over, hvad der var forkert med mig, lød det dengang fra Michelle i et længere skriv på Instagram.
Michelle Kirstensen og Pernille Wass har dannet par siden begyndelsen af 2020.
Pernille har i forvejen sønnen Laurits.