Revydronningen hjemsøgt: Der var en ånd i mit hus

Måske lyder det uhyggeligt, at en død mands sjæl gik rundt hendes hjem.

Det er i hvert fald nemt at blive bange for alt det, vi ikke kan se.

Men sådan har Lisbet Dahl det slet ikke.

– Jeg har boet i det her hus i 17 år. Da jeg flytter ind, går der fire år, før det går op for mig, at den skygge ude i gangen, dét er ikke hunden, jeg ser gå forbi.

Jeg sidder og ser fjernsyn, og så ser jeg en skygge i øjenkrogen, og jeg vender hovedet, og tænker: “Hva’ var det? Nå, det var nok bare hunden,” fortæller Lisbet Dahl, da SE og HØR besøger skuespilleren i hendes hjem i Gentofte i anledning af, at hun fylder 75 år.

Artiklen fortsætter under billedet...

I Lisbets villa i Gentofte car sjælen fra den mand, som havde bygget huset. Foto: Martin Høien

– Men efter nogle år går det op for mig, at nej, der er en eller anden her.

Men jeg bliver ikke bange. Jeg ved også godt ved, hvem det er. Det er ham, der byggede huset.

Jeg har købt huset af hans sønner. Jeg ved, han er en lille mand, og du må ikke spørge mig, hvorfor jeg ved det. Det aner jeg ikke, lyder det fra Danmarks revydronning.

Tissekø

For cirka tre år siden kom der så en clairvoyant på besøg hos skuespilleren.

– Så snakker jeg med clairvoyanten, og pludselig siger han til mig: ”Han står derhenne”, og jeg udbryder: ”Nej, kan du se ham?” Det kunne clairvoyanten godt, fortæller hun.

For Lisbet Dahl er den åndelige verden præcis lige så selvfølgelig som den fysiske.

Men også komisk.

Artiklen fortsætter under billedet...

– Man kan godt henvende sig til den åndelige verden og bede om hjælp til et problem, man har. Man skal sige det højt og huske at sige tak bagefter, fortæller Cirkusrevyens chef. Foto: Martin Høien

– Når jeg skulle ud og tisse om natten, så tænkte jeg: “Åh, tænk nu, hvis han står ude på gangen,” ha-ha, siger hun med et stort smil.

Clairvoyanten og Lisbet blev enige om, at det var tid til, at mandens sjæl skulle sendes videre.

– Jeg tror faktisk, at det var mig, der fik sendt ham af sted. I dag kan jeg fuldstændig mærke, at han ikke er her mere, forsikrer Lisbet, mens hun lader blikket glide rundt i huset.

– Jeg savner ham lidt, for det var rart, at han var her. Men det er godt, for han skal jo ikke være her, vel? siger hun.

Vil ikke lyde “spooky”

For nylig har Dahl set dokumentarserien “Surviving Death” på Netflix.

Den er instrueret af Ricki Stern og handler om alle de klare beviser, der er på, at sjælen ikke forgår, bare fordi kroppen dør.

– Da jeg så den, tænkte jeg: “Mor, du havde jo ret”.

Det er alt det, jeg har lært af min mor. Både min oldemor, mormor og min mor var synske, fortæller Lisbet, som også kalder sig selv “synsk til husbehov”.

– Jeg ved aldrig rigtigt, hvornår jeg bruger min psykologiske sans, og hvornår det bevæger sig over i noget mere synsk, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

a Engang fik Dahl via en clairvoyant en hilsen fra det hinsides. Hilsnen var fra Dahls gode ven og kollega, Otto Brandenburg, som døde i 2007. – Det var i tv-programmet “Stjernerne på slottet”, og clairvoyanten gav mig hilsnen foran de andre deltagere. De må have tænkt, hold nu op, noget hokus pokus. Men det er jo ikke så underligt, for Otto var jo min ven, siger Lisbet og ler.

Under interviewet stopper Lisbet op flere gange, fordi hun er bevidst om, at nogle mennesker vil synes, det er noget hokus pokus, det, hun siger.

– Hver gang jeg udtaler mig om det her, og det bliver skrevet ned, så lyder det “spooky” – og det er det bare slet ikke!

Der er mange mennesker, som kan det her, som jeg kan. Jeg har bare fået lov at lære det, fra jeg var barn. Og jeg har fået lov til at beholde evnen, forklarer hun.

Mødte død ven

Sidste år døde Lisbets nære ven.

– Det skete pludseligt, og det var meget rystende.

18 dage efter at han døde, kom han til mig, mens jeg sov.

Jeg kiggede på ham og sagde: “Men du er jo død”.

Jeg husker det så tydeligt, og jeg ved, han var der, understreger Lisbet, som har talrige af andre lignende oplevelser.

Den livskloge kvinde, som nu fylder 75 år, har én ting at sige til de, der måtte tvivle på den åndelige verden.

– Der er masser af mennesker, der oplever det her, men så rammes de af tvivl – ”det tror jeg ikke på, det er noget pjat, og det er min fantasi”.

Tro nu på det! Der sker jo ikke noget ved det. Du bliver ikke lam af det, siger Lisbet med et smil.